Hvad kan man forvente sig af kryptovaluta før inflationsrapporten efter Bitcoin kan melde om otte dage i træk med stigninger

Bitcoin Dogs Betalingsmiddel
VERDENS FØRSTE BITCOIN-ICO PRESALE SLUTTER DEN 15. MARTS
Bitcoin Dogs Betalingsmiddel
VERDENS FØRSTE BITCOIN-ICO PRESALE SLUTTER DEN 15. MARTS

Hvad kan man forvente sig af kryptovaluta før inflationsrapporten efter Bitcoin kan melde om otte dage i træk med stigninger

By Dan Ashmore - Min. læsning (kort)
Opdateret 14 January 2023

Vigtigste konklusioner

  • Bitcoin er steget i otte dage i træk, og kan nu melde om en stigning på 9,2% i forhold til året
  • En periode med lav volatilitet på kryptovaluta markederne parret med blødere inflationstal har sendt priserne opad
  • Seneste CPI-rapport udkommer torsdag, hvilket vil udløse volatilitet og er af afgørende betydning for markedet efter øget optimisme i løbet af sidste måned eller deromkring
  • Altcoins kunne bevæge sig voldsomt i kølvandet på rapporten, mens Bitcoin sandsynligvis vil ryste sit $18.000-mærke af sig, hvis tallene er under eller over forventningerne

Bitcoin kan melde om otte dage i træk med prisstigninger efter det nye år er skudt godt i gang for kryptovaluta investorerne.

Mens 2022 ikke bragte andet end smerte og faldende priser, så har 2023 indtil videre været det stik modsatte. Bitcoin er oppe med over $18.000 og Ethereum er tæt på $1.400, hvilket svarer til stigninger på henholdsvis 9,2% og 16,4% fra år til dato. Mange altcoins stiger endnu mere.

Volatiliteten er reduceret på kryptovaluta markederne

Makroklimaet presser priserne opad. Jeg skrev en artikel, der analyserede det blødere klima i sidste uge, men optimismen har også sneget sig ind på markedet i håbet om, at inflationen kunne have toppet, og at muligheden for et toneskift fra Federal Reserve i forhold til deres politik med forhøjede renter kunne komme tidligere end forventet.

Det skal dog bemærkes, at selvom dette er et flot rally, så er der dog næppe tale om et voldsomt udbrud. Kryptovalutaerne er notorisk volatile, og der har faktisk været en usædvanlig sindsro til stedet på det seneste, der har skyllet ind over markederne i løbet af de sidste par uger.

Et hurtigt blik på diagrammet for Ethereums daglige afkast illustrerer, at der har været et mærkbart fald i volatiliteten.

Inflationstallene offentliggøres denne torsdag

Jeg skriver dette torsdag morgen med de altafgørende amerikanske inflationstal hængende over os, der vil blive offentliggjort denne eftermiddag. Hvis vi ved noget nu, så er det, at inflationstallene styrer verden. Hvis der er noget i det nuværende klima, der vil producere volatilitet, så er det CPI-rapporten.

Som nævnt ovenfor er denne stigning i vid udstrækning baseret på den blødere inflation, hvilket har ført til håbet om, at Federal Reserve vil skifte sin højrentepolitik hurtigere end forventet. Et andet positivt inflationstal ville sætte yderligere skub i kryptovaluta priserne. Det er ikke vanskeligt at forestille sig, at Bitcoin vil bevæge sig op mod $20.000 og Ethereum til $1.500, hvis tallet lander køligere end forventet.

På den anden side er der selvfølgelig potentialet for, at tallet skuffer investorerne. Efter to måneder i træk med positiv inflation ville et skridt tilbage i eftermiddag være en mavepumper for kryptovalutaerne, og det ville ikke være en overraskelse at se den falde kraftigt, da al den sidste måneds optimisme fordufter på et øjeblik.

Inflationstallet forventes at være på 6,5%. Dette ville være et fald i forhold til måneden før på 7,1%. Skulle tallet lande på 6,7% eller højere, så ville dette repræsentere en stor skuffelse, og kryptovalutaerne vil sandsynligvis styrtdykke. Bliv ikke overrasket over at se Bitcoin nede på $16.500 i dette scenarie.

Tallene vil blive offentliggjort kl. 13:30 GMT (8:30 ET), og det er den sidste CPI-rapport før Federal Reserves rentebeslutning den 1. februar.

Altcoins viser tegn på liv

Hvor slemt det end har været for Bitcoin og Ethereum, så har landskabet været hulens meget værre for altcoins. Nedenfor er de procentvise afkast i 2022 fra de 10 bedste mønter fra og med den 1. januar 2022.

Som standard er disse mønter væsentligt mere volatile og handles som gearede væddemål på Bitcoin. Det følger heraf, at springene i år også har været stærkere end hos kryptovaluta nummer 1.

Ser man på top 10 mønterne fra og med den 1. januar i år, så har nogle af afkastene været væsentlige, men dog fra en væsentlig lavere base. Husk nemlig, at et fald på 90% efterfulgt af en stigning på 50% stadig er det samme som et fald på 85% set fra det oprindelige udgangspunkt. Et simpelt matematisk problem, som mange investorer ikke forstår. Derfor har de seneste par uger været positive, men dette er stadig et rum, der er blevet fuldstændig smadret af blodbadet i 2022, og det vil tage meget lang tid for dem at komme sig over dette.

Afsluttende tanker

Dette er en afgørende uge for markederne, og det vil være en sand målestok for, hvor langt kampen mod inflationen er nået. Centralbankerne har stået fast på, at inflation har førsteprioritet, og den deraf følgende rentepolitik har knust risikoaktiverne i løbet af det sidste år.

Tiderne er hårde på markederne, men med en tredje måned i træk med OK inflationstal, så kunne dette dog pege på et lys for enden af tunnelen. Men så igen, så balancerer verden på kanten af en recession lige nu, og hvis inflationen træder et skridt tilbage, så kunne det ende med en dobbelt lussing af høje renter og en stadig vedvarende inflation. Som altid vil risikoaktiverne føle smerten af dette.

Kryptovaluta investorerne kan nu blot håbe på, at det vigtige CPI-tal ikke ender på over 6,5%.