Krypto udviklingen vil forblive stærk midt i en ny krypto vinter, siger KuCoins CEO – Interview

Bitcoin Dogs Betalingsmiddel
VERDENS FØRSTE BITCOIN-ICO PRESALE SLUTTER DEN 15. MARTS
Bitcoin Dogs Betalingsmiddel
VERDENS FØRSTE BITCOIN-ICO PRESALE SLUTTER DEN 15. MARTS

Krypto udviklingen vil forblive stærk midt i en ny krypto vinter, siger KuCoins CEO – Interview

By Dan Ashmore - Min. læsning (kort)

Vigtigste konklusioner

  • KuCoin er nu den 5. største børs, og er vurderet til $10 milliarder efter de seneste indsamlede $150 millioner
  • Jeg interviewede platformens administrerende direktør Johnny Lyu, som hævder at det europæiske marked er nøglen til KuCoin
  • Markedet befinder sig i øjeblikket i en ny krypto vinter, men KuCoin er dog velplaceret fastslår Lyu
  • Lyu bekræfter også, at KuCoin ikke har nogen planer om at blive børsnoteret, og fokuserer i stedet på at innovere og reducere adgangsbarriererne i forbindelse med kryptovaluta

KuCoin er den femte største børs ifølge CoinMarketCap, og har oplevet en temmelig eksplosiv vækst siden lanceringen tilbage i 2017.

Tidligere i år rejste platformen over $150 millioner dollars i en indledende serie-B finansieringsrunde, hvilket placerede dens værdiansættelse til hele $10 milliarder. Et par andre nyheder fangede desuden også min opmærksomhed for nylig. En af de nyheder som jeg især fandt interessant handlede om lanceringen af en række euro-handelspar, hvilket det som europæer er dejligt at se.

Dominansen af dollaren (såvel som den meget kritiserede dollar stablecoin USDT) som go-to-onboarding fiat-valuta for krypto er virkelig overvældende, og en kendsgerning, der bliver endnu mere iøjnefaldende, idet USD fortsætter med at stige i forhold til de andre valutaer (DXY-indekset er steget med enorme 11% i år).

I forbindelse med dette såvel som en række andre presserende spørgsmål, herunder potentialet til at blive børsnoteret, 2020-hacket på KuCoin, regulering, lavere gebyrer på tværs af branchen såvel som en sammenligning mellem Coinbase & Binance, så interviewede jeg KuCoins direktør Johnny Lyu på CoinJournals vegne.

Det var et rigtigt interessant interview, og især i betragtning af at vi nu har med et bjørnemarked indenfor kryptovaluta at gøre – med et tilbagetræk i volumen på tværs af rummet og frit faldende priser. Det fulde interview kan læses nedenfor.

CoinJournal (CJ): Du lancerede i denne uge adskillige euro-handelspar (hvilket jeg satte stor pris på, idet jeg netop kommer fra euroområdet!). Hvorfor gjorde du dette, og hvad tror du er grunden til, at euroen har sakket så meget bagud i forhold til dollaren med hensyn til at rykke ind i krypto?

Johnny Lyu (JL): Det europæiske kryptovaluta marked er et af KuCoins nøglemarkeder, og KuCoin arbejder på at levere en let anvendelig kryptovaluta handelstjeneste til vores europæiske investorer. I marts integrerede KuCoin SEPA-betalinger, så brugerne kunne indbetale EUR på KuCoin og foretage køb af kryptovaluta.

For at udvide sine fiat-til-kryptovaluta handelstjenester har KuCoin tilføjet EUR-handelsparret, der gør det muligt for kryptovaluta brugerne at foretage øjeblikkelige konverteringer mellem euro og kryptovalutaerne. Ved at støtte disse EUR-fiat-handelspar, så forstærker KuCoin på denne måde sin tilstedeværelse på tværs af det europæiske kryptovaluta marked, som fortsætter med at opleve en stærk vækst.

Hvad angår grunden til, at EUR ikke har klaret sig bedre end dollaren med hensyn til at bevæge sig ind i kryptovaluta, så skyldes dette først og fremmest, at dollaren er en global reservevaluta og er dominerende indenfor mange forskellige områder.

På den anden side er udbredelsesmålingerne indenfor kryptovalutaerne på det amerikanske marked meget bedre end på det europæiske marked. Ifølge Into The Cryptoverse-rapporten der blev udgivet af KuCoin, så er 27% af de amerikanske voksne i alderen fra 18-60 kryptovaluta investorer fra og med marts 2022. Men i Tyskland, der er det mest kryptovaluta venlige land i Europa, er tallet på blot 16%.

Men gode ting tager sin tid at blive til virkelighed, og jeg tror at efterhånden som kryptovaluta udbredelsen vokser på det europæiske marked, og flere innovative produkter dukker op, så vil EUR hurtigt begynde at indhente dollaren med hensyn til at have med kryptovaluta at gøre.

CJ: Din imponerende fundraiser i maj værdisatte KuCoin til $10 milliarder. Var det en lettelse at sikre denne finansiering og værdiansættelse lige før markedet begyndte sin mest voldsomme nedtur?

JL: Denne finansiering er inspirerende. Den nye kapitaltilstrømning vil give KuCoin mulighed for at bevæge os udover centraliserede handelstjenester og udvide vores tilstedeværelse indenfor Web-3.0. I mellemtiden vil denne finansiering hjælpe os med at håndtere nedturen indenfor branchen, selvom vi dog er godt positioneret til et længerevarende bjørnemarked.

CJ: Hvor godt placeret er KuCoin til at kunne håndtere et længerevarende bjørnemarked, og er jeres volumen faldet mere end du forventede under dette frasalg?

JL: Kryptovaluta markedet befinder sig i en ny krypto vinter med betydelige fald i markedsværdi og handelsvolumen. Men for KuCoin, og baseret på vores fortsatte forretningsudvidelse og stabile globale layout, så er vores handelsvolumen og brugervækst i første halvdel af 2022 stadig imponerende: I første halvdel af 2022 har KuCoins handelsvolumen, inklusive spot- og futureshandel, overskredet $2 billioner, hvilket er en stigning på 180% i sammenligning med samme periode i 2021. Hvis man kigger på de forskellige markeder, så klarede Europa sig bedre end de andre markeder med hensyn til væksthastigheden og opnåede en samlet volumen på $481 milliarder, og således en vækst på 381% i sammenligning med samme periode sidste år. I Latinamerika og Afrika/Mellemøsten blev der opnået en samlet volumen på henholdsvis $453 milliarder og $392 milliarder, og vækstraten er på henholdsvis 189% og 152%.

Så for os kan bjørnemarkedet betyde en række yderligere udfordringer. Alligevel, med en fornuftig retning og fast tro på vores udvikling, så er vi 100% sikre på at nå ud til brugerne og branchen på en fantastisk måde.

CJ: Har du nogen planer om at følge Coinbases eksempel og blive børsnoteret? Har nedturen påvirket dine tanker om den potentielle timing forbundet med en børsnotering?

JL: Vi fokuserer i øjeblikket vores indsatser og ressourcer på at udvikle en række innovative produkter for at sænke adgangsbarrierer på kryptovaluta markedet for brugerne, såvel som på at fremme den globale reguleringsindsats af KuCoin for bedre at kunne betjene de globale kryptovaluta brugere. Så på kort sigt har vi ingen planer om at blive børsnoteret.

CJ: Hvorfor vil du anbefale kunderne at handle på Kucoin i stedet for på Coinbase, Binance eller nogle af de andre børser?

JL: I forbindelse med dette spørgsmål vil jeg som første gerne sige, at vi respekterer alle vores konkurrenter. Den kontinuerlige vækst, gennembrud og fremskridt indenfor branchen har sammen med vores konkurrenter uden tvivl fremmet den hurtige udvikling af branchen.

I løbet af disse år med udvikling er KuCoin blevet kåret som “Folket børs” af vores brugere, hvilket også viser de vigtigste funktioner og fordele forbundet med at bruge KuCoin. Her er blot nogle få af disse.

Hos KuCoin kan brugerne nyde godt af de laveste transaktionsgebyrer indenfor branchen. Handelsgebyrerne på KuCoin starter ved 0,1% – for både producenter og brugere. Hvis du bruger KCS til at betale for handelsgebyrer, så vil du desuden modtage 20% i rabat.

I KuCoin kan VIP-brugerne (Lv 12) maksimalt nyde godt af et -0,005% Maker-gebyr og et 0,02% Taker-gebyr. Som hjemsted for skjulte perler, så giver KuCoin brugerne mulighed for at være de første til at få fingene i en lang række forskellige kryptovaluta perler. Vi tilbyder nu over 700 digitale aktiver. Og vi tilbyder mange passive optjeningsmuligheder med KuCoin Earn, såsom staking, Burning Drops og meget mere, de gø det muligt fo brugerne at tjene penge med ganske lille risiko, hvilket naturligvis er at foretrække på det nuvæende bjørnemarkedet.

CJ: En af de seneste tendenser blandt børserne har netop været en kamp om at reducere gebyrerne. Hvad er dine tanker om dette, og hvordan passer KuCoins strategi ind her?

JL: Dette er gode nyheder for brugerne i hele verden. I denne forbindelse har vi altid været stolte af at kunne levere de laveste handelsgebyrer til vores globale brugere, hvilket også er et stærkt bevis på KuCoins ambitioner om at levere tjenester til alle klasser af investorer, såvel som vores evne til at sænke branchetærsklen for de globale brugere.

Vi har reduceret handelsgebyrerne for vores brugere i stort set alle aspekter. For eksempel giver vi i øjeblikket nye brugere en gavepakke til en værdi af op til 500 USDT, så brugerne kan starte deres kryptovaluta rejse uden problemer. Brugere med KCS kan nyde yderligere 20% i handelsgebyr rabat.

Brugere med forskellige VIP-niveauer og krav til handelsvolumen modtager tilsvarende gebyr rabatter osv. Handelsgebyr rabatkuponer gives også ofte til vores brugere med forskellige handelspræferencer, således at en bedre handelsoplevelse med færre omkostninger kan nydes på en lang række forskellige måder.

CJ: KuCoin blev ramt af et hack tilbage i 2020, men inddrev alligevel en stor del af midlerne (og kompenserede kunderne for enhver mangel). Skulle der opstå en uheldig hændelse igen, er dette så jeres praksis fremover, og tror du, at offentligheden kan hjælpe med at dæmpe bekymringen hos nye kunder om, at sikkerheden kunne være et problem blandt kryptovaluta børserne?

JL: Hændelsen i 2020 var en hårdt lektion for os, såvel som for hele branchen. Men det der betyder noget i sidste ende, er at vi var i stand til at bevise overfor vores globale brugere, at vores teams hurtige reaktionstid og glatte procesopløsning førte til en fantastisk løsning i løbet af en kort periode – alt sammen under hele verdens bevågning.

Og efter vores mening er det til en vis grad en god idé på et psykologisk plan at dæmpe brugernes bekymringer om sikkerhed ved at blive børsnoteret. Men et robust sikkerhedssystem er dog mere afgørende. Så vi er mere villige til at fokusere på opbygningen af et globalt sikkerhedsekspert team, den kontinuerlige optimering af systemet og den permanente sikkerhed på platformen, så vil til enhver tid e i stand til at levere den ultimative sikkerhedsoplevelse til vores brugere.

CJ: Mange børser, såsom f.eks. Binance, har haft velkendte kampe med tilsynsmyndighederne. Frygter eller glæder du dig over den øgede lovgivningsmæssige kontrol indenfor rummet?

JL: Det er enhver global handelsplatforms ansvar og forpligtelse at respektere lovene, reglerne og politikkerne i de forskellige lande og regioner, og at bekæmpe terrorisme og resolut opretholde anti-hvidvaskningen af penge.

Det er også afgørende at skubbe kryptovaluta branchen i retning af større vækst på en bedre måde, og det er netop denne filosofi som KuCoin stadigvæk følger og har fulgt lige siden vores stiftelse. Derudover landede KuCoin en $150 millioners indledende serie-B fundraising runde, som vil støtte KuCoins globale reguleringsbestræbelser for derved bedre at kunne betjene 18 millioner brugere i over 200 lande og regioner.

Helt overordnet vil vi fortsætte med at være “Folkets børs” – på samme måde som vores slogan siger – hvilket betyder, at vi vil udvikle os baseret på vores kunders behov.