Selv Cathie Wood må indrømme, at den institutionelle udbredelse af kryptovaluta vil blive mindre

Vigtigste konklusioner

• Cathie Wood mener, at institutionerne kunne tage et skridt tilbage fra kryptovalutaerne
• Hun mener, at de vil tildele flere af deres midler til Bitcoin og Ether, når de tager sig tid til at studere kryptovaluta rummet
• Jeg mener dog, at hun her kunne være for optimistisk, og at kryptovaluta branchen har modtaget et så stort slag, som det kunne tage længere tid at komme sig over

Kryptovalutaerne befinder sig et dårligt sted lige nu.

Den mest bekymrende udvikling, som de sidste par uger har budt på – og jeg tror at du er enig i, der har været et par stykker – er måske, hvad det hele betyder for branchens omdømme fremover.

Hvilke institutioner vil nu vælge at inkludere Bitcoin på deres balancer? Hvilke pensionskasser vil bevæge sig ind i de digitale aktiver? FTX’s implosion (noget som jeg skrev om mere detaljeret her) er så højprofileret og skurrende, at det føles vildfarende at forvente, at nogen med tilknytning til traditionel finans vil vælge at bevæge sig ind i rummet. Er skaden med andre ord uoprettelig?

Cathie Wood antyder en institutionel tilbagegang

I fortsættelse af denne tråd, så syntes jeg Ark Invest-grundlæggeren Cathie Woods interview med Bloomberg i sidste uge var ganske sigende. woods har længe været kendt for hendes ultra-postive syn på alt der har med Bitcoin at gøre, og hun gentog endda i interviewet hendes overbevisning om hendes prisprognose for Bitcoin, som hun mener vil have en værdi på $1 million pr. mønt i 2030.

Dette kom ikke som nogen en overraskelse, og det var heller ikke helt uforudsigeligt. Wood er overbevist om, at Bitcoin vil ændre makrolandskabet på lang sigt. Hun har positioneret sig meget aggressivt på markedet og satset på de risikable teknologiaktier, Bitcoin og andre aktiver, der har haft store problemer i forbindelse med overgangen til et nyt renteparadigme – hvilket præstationen nedenfor af hendes flagskibs-ETF viser:

Jeg mente dog også, at der var noget andet bemærkelsesværdigt i hendes interview. Hun sagde: “Jeg tror dog, at institutionerne er den ene ting, der vil blive forsinket, idet de vil vælge at træde et skridt tilbage for blot at sige: ‘OK, forstår vi virkelig det her?'”.

Dette citat peger på den helt store fare her. Gennem hele pandemien var en af de mest positive ting for Bitcoin trenden netop de institutioner, der strømmede ind i rummet. Der var Tesla. Der var snak om ETF. Der var gråzoner. Der var børsnoterede mining selskaber. Der var Coinbase flydende omkring på børserne. For pokker, der var endda El Salvador, der erklærede Bitcoin som lovligt betalingsmiddel.

Men nu hvor lavrentemiljøet er et overstået kapitel, og likviditeten lige nu suges ud af økonomien, så står Bitcoin og resten af kryptovalutaerne overfor noget, som de aldrig tidligere har været udsat for – nemlig en tilbagegang i den bredere økonomi.

Lad os heller ikke glemme, at Bitcoin blev lanceret i 2009 under det største tyremarked nogensinde. Den er endnu ikke blevet testet i et negativt makroklima, og derfor er alt dette uden fortilfælde. Og sat overfor denne lakmusprøve, så har kryptovalutaerne det nu rigtigt vanskeligt.

BlockFi, Celsius, Voyager, Three Arrows Capital og alle de andre konkursramte firmaer, som nu også kan byde FTX velkommen til klubben, har også malet krypto i så dårligt et lys, at det ikke er overraskende at høre analytikerne advare om en tilbagegang i den institutionelle udbredelse. Ville det ikke komme som mere af en overraskelse, hvis det omvendte var tilfældet?

Optimisme

Jeg bør for en god ordens skyld også bemærke, at Wood tilføjede at hun mente, at Bitcoin fremstår som en “velduftende rose” i kølvandet på alt dette. Selvom jeg personligt ikke ville gå så langt – hele branchen er ved at blive smadret af sit omdømme, hvis du spørger mig – så kan jeg stadig godt se, hvor hun kommer fra.

Men selvom Bitcoin måske ikke har nogen modpartsrisiko, og derfor teoretisk set er immun overfor den slags implosioner, som vi har set hos de centraliserede virksomheder som FTX, så taler vi dog stadig om den virkelige verden. Og i den virkelige verden er det nødvendigt med centraliserede virksomheder for at den gennemsnitlige borger kan få adgang til mønten – for slet ikke at nævne institutionerne.

Og indtil grådigheden, den skruppelløse gearing, naive risikostyring og direkte bedrageri (jeg vil ikke nævne nogen navne) i branchen ophører med at eksistere, så vil Bitcoin ikke vinde noget væsentligt indpas i det traditionelle finansielle område. Institutionerne vil være meget mere tilbageholdende med at investere i rummet lige nu efter så mange højprofilerede eksplosioner. Reguleringen træder stærkt ind. Afkastene er nu ikke længere gennem skyerne.

Det er netop derfor, at jeg er uenig i den optimistiske tone, som Wood havde senere i interviewet:

“Og når de (institutionerne) på et eller andet tidspunkt gør deres hjemmearbejde og ser, hvad der er sket her”, sagde Wood, så “tror jeg de vil være mere komfortable med at bevæge sig ind i Bitcoin og måske Ether som et første stop, fordi de ønsker at forstå det mere”.

For mig kommer det at forstå Bitcoin mere også med en forståelse af, at den fortsat vil handle som et ekstremt højrisikoaktiv, i hvad der nu ikke længere er et nulsatsmiljø. Selvom den langsigtede vision måske nok kunne være, at Bitcoin skal være en glimrende inflationssikring, så er dette dog ikke tilfældet lige nu – noget som kapitalforvalterne før eller siden vil komme til at indse.

Kryptovalutaerne har også givet alle dem, der har rørt ved dem i år en sur smag i munden. FTX er blot den seneste pinlighed for branchen, mens verden ser på med en blanding af selvtilfredshed, medlidenhed og væmmelse. På denne baggrund har hele rummets omdømme modtaget en ordentlig lussing.

Og efterhånden som renten stiger, leveomkostningskrisen vokser og tallene fortsat peger på en økonomi i krise, så vil det tage lidt længere tid for kryptovaluta festen at vende tilbage end Cathie tror.