Sådan handler du Bitcoin i 2024 - Komplet vejledning
Formålet med handel er at drage fordel af et aktivs prisbevægelser på kort og mellemlang sigt, og dette gælder også for kryptovalutaer såsom Bitcoin. Flagskibs kryptovalutaen er populær på grund af møntens evne til at nå nye pristoppe.
Tusindvis af mennesker over hele verden handler for at udnytte den hidtil usete bevægelse af Bitcoins pris for at opnå profit.
I denne guide vil vi dykke ned i, hvordan man handler med Bitcoin. Vi vil her undersøge forskellene mellem handel og investering, hvordan man kommer i gang ved at følge nogle enkle trin, og ikke mindst hvor man handler med Bitcoin og hvilke handelsstrategier man kan bruge.
Efter at have læst denne guide burde du være i stand til at åbne en handelskonto, finansiere den, oprette personlige handelsstrategier og placere ordrer. Husk dog altid, at handel er en rejse. Du vil kun blive bedre med tid og øvelse.
Sådan handler du med Bitcoin - hurtig guide
For straks at begynde at handle med Bitcoin, så skal du først tilmelde dig en mægler eller børs.
1. Tilmeld dig hos en mægler eller børs
Du skal som det allerførste tilmelde dig hos en passende mægler eller børs. Sørg for, at din valgte mægler tilbyder en handelsplatform i industristandard, der kan bruges til at lave prognoser og placere ordrer, og som er reguleret i din region. Mæglere som eToro er en god mulighed, da de er fuldt reguleret i en lang række forskellige lande og har et godt udvalg af mønter.
2. Indbetal penge på din konto
Når du så har oprettet din konto og gennemført KYC-bekræftelsen, så skal du nu indbetale penge på din konto. Læg altid mærke til de forskellige indbetalings- og hævemetoder, der understøttes af din valgte platform. De fleste mæglere understøtter bankkort, elektroniske wallets såsom PayPal og bankoverførsler.
3. Begynd at handle
Når der først er penge på din konto, så skal du nu bevæge dig videre til din mæglers handelsterminal. Terminalen er en grænseflade med et diagram, der sporer prisbevægelser, indikatorer, hvilket vil hjælpe dig med at forudsige fremtidige prisbevægelser, og indeholder en ordrebog, der placerer købs- og salgsordrer.
Hvad er Bitcoin handel?
Handel er en aktivitet, der går ud på at købe og sælge et aktiv med det formål at drage fordel af dets prisændring mellem begyndelsen på handlen og dens afslutning. Fokus vil her være på Bitcoins prisstigninger og fald.
Handel forveksles ofte med investering, idet investering både involverer køb og salg af aktiver. Men de adskiller sig dog fra hinanden i den måde de udføres på, tidshorisonten mellem dem og de tankesæt, der er nødvendige at gøre brug af for at opnå succes.
For det første handler handel om, hvor store prisbevægelserne er (dette kaldes for volatilitet). Jo større bevægelsen er, jo større er muligheden for profit. De handlende jagter disse bevægelser og kan drage fordel af udsving i begge retninger.
Investorerne tjener derimod ikke penge på et prisfald. Selvom prisbevægelserne også er vigtige for investorerne, så tjener de kun penge, når prisen på deres aktiv stiger. Af denne grund indsnævrer de deres søgning til aktiver, som de mener vil stige i pris. Denne forskel i fokus resulterer i et skift i de kvaliteter, som begge typer er på udkig efter i aktiver.
For det andet leder de handlende efter en række kvaliteter, såsom volumen og likviditet, mens investorerne er på udkig efter kvaliteter, såsom egenkapital afkast og et stærkt cashflow. De handlende fokuserer udelukkende på prisbevægelsen på et aktiv, mens investorer snarere kigger på virksomheden, projektet eller markedet bag aktivet.
For eksempel vil en handlende udelukkende bekymre sig om mængden og likviditeten på Bitcoin-markedet, mens en investor i stedet vil fokusere på niveauet af mainstream-udbredelsen, markedsstemningen og kryptovaluta reglerne.
I sidste ende fokuserer den handlende på de kvaliteter, der påvirker hvordan Bitcoin handler, mens investoren fokuserer på de kvaliteter, der påvirker hvor værdifuld Bitcoin bliver opfattet.
For det tredje fokuserer de handlende på korte til mellemlange tidsrammer. En handlende holder aldrig på sine aktiver i en længere periode. Deres tidsramme kunne være så kort som 5 minutter eller så lang som 1 år – mere end dette svarer til en investering. De lukker altid deres handler. Investorerne køber derimod for at holde på aktivet i en lang periode, og ofte i adskillige år.
For det fjerde, fordi handel ikke afhænger af aktivernes iboende værdi, men kun prisbevægelserne, så behøver de handlende ikke at eje aktiverne for at kunne drage fordel af deres volatilitet. Finansielle instrumenter kaldet derivater giver de handlende mulighed for at drage fordel af aktivets prisbevægelser uden behov for at eje de underliggende aktiver.
Derimod involverer investering at man ejer det underliggende aktiv. En investor er derfor nødt til at købe Bitcoin for at tjene på mønten. Derfor vil en kryptovaluta investor højst sandsynligt købe sin kryptovaluta fra en kryptovaluta børs, mens en handlende i stedet vil bruge en kryptovaluta mægler til at handle med derivater.
Selvom nogle kryptovaluta børser tilbyder derivater, og nogle mæglere – såsom eToro – også sælger kryptovalutaer, så er den største forskel mellem de to, at førstnævnte omhandler det rigtige aktiv, mens sidstnævnte omhandler derivater.
Der findes tre hovedtyper af kryptovaluta derivater. Disse omfatter:
-
CFD’er: en Contract for Difference (CFD) er et produkt, der kun afspejler den stadigt skiftende værdi af Bitcoin som det underliggende aktiv, uden at den handlende behøver at købe den digitale valuta. Ved at købe CFD’er, når prisen på Bitcoin falder for at sælge, når dens værdi er høj, så kan den handlende opnå en profit ved at indkassere forskellen.
-
Futures: Futures er tidsbestemte handler, som investoren forpligter sig til at lukke på et forudbestemt tidspunkt. Ligesom CFD’er kan prisforskellen potentielt generere et overskud.
-
Optioner: I modsætning til Futures, så har den handlende ret til at lukke kontrakten til enhver tid. Dette kan hjælpe den handlende med at tjene penge, når den han/hun er blevet mere fortrolig med værdistigningen eller lukke, hvis kontrakten begynder at opbygge et tab.
De handlende kan øjeblikkeligt købe og sælge disse derivater, hvilket giver mulighed for en meget hurtigere måde at tjene penge på end ved at holde på deres Bitcoin.
Bitcoin handel vs investering
Bitcoin handel
Bitcoin handel involverer at man drager fordel af Bitcoins prisbevægelser ved enten at købe og sælge selve mønten eller ved at bruge derivater som CFD’er, futures og optioner. Mæglere der tilbyder disse derivater tilbyder typisk gearing.
Gearing er en kreditfacilitet, som mæglerne tilbyder de handlende for at hjælpe dem med at øge størrelsen af deres position og den potentielle fortjeneste.
Fordele ved Bitcoin handel
-
Adgang til gearing
-
Stor likviditet. Du kan nemt åbne og lukke dine handler
-
24/7 handel. I modsætning til de traditionelle markeder, så er kryptovaluta markederne altid åbne
-
Påvirkes ikke af markedsretningen. Du kan både opnå en profit, når Bitcoin stiger og falder
-
Behov for at håndtere Bitcoin direkte eller administrere wallets
-
De større mæglere er typisk regulerede
Ulemper ved Bitcoin handel
-
Mangel på ordentlig regulering
-
Volatilitet. Selvom volatilitet bestemt kan være en fordel, så er kryptovaluta markedet berygtet for dets voldsomme udsving
-
Geografiske begrænsninger. Kryptovaluta CFD’er godkendes ikke i visse lande, såsom f.eks. Storbritannien
Bitcoin investering
Bitcoin investering involverer derimod at man køber Bitcoin – typisk på en børs – med det formål at drage fordel af møntens langsigtede værdistigning.
Fordele ved Bitcoin investering
-
Ejerskab af det underliggende aktiv
-
Mulighed for at bruge Bitcoin som sikkerhed for lån
-
Potentiel langsigtet kilde til at skabe profit
-
Fuld kontrol over dine aktiver
Ulemper ved Bitcoin investering
-
Du vil ikke kunne drage fordel af prisfald
-
Markedet er udsat for betydelige tab
-
Visse børser er ikke regulerede
Hvor kan jeg handle med Bitcoin?
Vores liste over anbefalede mæglere vil være et godt sted at starte. Der er her tale om en kombination af online mæglere og kryptovaluta derivat børser. Begge typer platforme er velegnede til handel med Bitcoin, og involverer lignende trin i forbindelse med handel. Ikke desto mindre er de dog forskellige fra hinanden, og tilbyder hver især deres egne unikke fordele til brugerne.
Nogle af de bedste platforme til Bitcoin handel
Online mæglere
Mæglere er handelsplatforme, der giver dig muligheden for at investere, når prisen på Bitcoin falder, så du derefter kan sælge mønten, når dens værdi er høj. De handlende køber dog aldrig Bitcoin via de online mæglere, men i stedet gennem kontrakter, der giver dem ret til deres oprindelige penge plus ethvert overskud/tab der opnås, når kontrakten udløber eller lukker. Med undtagelse af nogle få mæglere, så tilbyder næsten samtlige handelsplatforme derivater, som svarer til forskellige kontrakter, der følger det underliggende aktiv (Bitcoin), og kommer med en række komplekse rettigheder og forpligtelser fra begge sider.
Fordele ved at bruge en mægler til at handle med Bitcoin
-
Der er ingen grund til at købe Bitcoins. Du kan ganske enkelt købe enhver af de tilgængelige kontrakter og derefter sælge dem, når der er opnået tilstrækkelig profit.
-
Du kan bestemme dit eksponerings niveau for det underliggende aktiv, og øge rentabiliteten gennem gearet handel. Nogle mæglere tilbyder så meget som 100x gearing.
-
Netop fordi Bitcoin er et omkostningseffektivt digitalt aktiv, så kan den handlende starte med et meget lavt beløb, hvor visse børser tilbyder derivater for så lidt som som $100.
-
De velrenommerede Bitcoin-mæglere overholder de regulatoriske tilsynsmyndigheder i USA, hvilket vil give dig langt større sikkerhed.
-
Ved at give klarhed over de forskellige gebyrer forbundet med Bitcoin handel, så vil de forskellige mæglere være i stand til at være utroligt transparente i deres omgang med de handlende.
-
Mæglerne vil typisk også tiltrække mere erfarne handlende og tilbyder en række handelsværktøjer, der gør det lettere ikke blot at foretage handler, men også at foretage bedre handelsbeslutninger.
Derivat børser
I de tidlige år handlede Bitcoin børserne udelukkende om køb og salg, hvilket resulterede i en utroligt nem onboarding-proces for nye brugere. I årenes løb er handelsplatformene dog også begyndt at tilbyde en række andre tjenester, herunder derivater. Du kan nu handle på en lang række forskellige børser uden behov for at skulle tilmelde dig hos en separat mægler.
Bitcoin børser som Binance og OKEx er gode eksempler på derivat børser. Begge tilbyder futures, optioner og gearet handel (op til 100x).
Fordele ved at bruge en børs til Bitcoin handel
Selvom endemålet ved at bruge en mægler eller en kryptovaluta børs drejer sig om at handle med Bitcoin og generere et overskud, så er der dog nogle fordele ved at vælge at bruge en børs.
-
Bitcoin børserne giver deres brugere mulighed for at købe Bitcoin og holde på de digitale mønter i modsætning til et mæglerfirma, hvor de handlende blot køber eller sælger kontrakter, der følger BTC-prisbevægelserne. Brugerne kan til enhver tid trække deres BTC ud af børsen.
-
Børserne tilbyder bredere støtte i forbindelse med ind- og udbetalinger med peer-to-peer (p2p) markeder, der ofte understøtter en lang række betalingsmetoder og fiat-valutaer.
-
Dette udmønter sig også i et større udvalg af handelspar og mere fleksibilitet for brugerne i forbindelse med at købe eller sælge Bitcoin mod forskellige valutaer.
-
Børserne tilbyder også en meget mere enkel oplevelse, der lettere lader nybegyndere udføre handler end i forbindelse med de komplekse kontrakter, som mæglerne tilbyder.
-
Mange børser er også begyndt at tilbyde derivater, herunder gearinger, hvilket betyder, at man som bruger kan benytte begge typer tjenester på en og samme platform.
Trinvis guide til Bitcoin handel på eToro
For at komme i gang med at handle med Bitcoin, så skal du først vælge din handelsstil og strategi. Det anbefales derfor, at du først prøver kræfter med et par forskellige handelsstile og strategier. Resultaterne vil informere dig om dine styrker og svagheder, og du kan derefter bedre afgøre, om du vil være i stand til at udmærke dig ved at handle med Bitcoin.
Før du dykker ned i kryptovaluta handel, så bør du først overveje, hvordan din daglige tidsplan vil kunne påvirke de forskellige handelsstrategier, som du muligvis vil tage i brug. For eksempel, hvis du har et fuldtidsjob, så vil scalping og daghandel muligvis ikke være den bedste løsning, idet disse løsninger kræver stor årvågenhed. Du ville i stedet være meget bedre stillet ved at vælge svinghandel, positionshandel eller HODLing.
Dit handelsværktøj vil også have betydning for din strategi. For eksempel kommer futures kontrakter typisk med en udløbsdato, hvilket betyder at du ikke vil kunne bruge positionsstrategien med dem. Det samme gælder for options kontrakter.
Handelsværktøjer såsom løbende kontrakter udløber dog ikke, så de fungerer godt med alle handelsstrategier. CFD’er udløber heller ikke, og er således velegnede til langsigtede handler. De kommer dog med overnatningsgebyrer, der kan stige temmeligt hurtigt, hvis du ikke passer rigtig meget på.
I denne guide vil vi fokusere på handel med Bitcoin CFD’er. Hvis din strategi kræver, at du ejer det faktiske aktiv – såsom f.eks. i forbindelse med HODL-strategien – så skal du i stedet tage et kig på vores Bitcoin købsguide for at finde ud af, hvordan du køber Bitcoin fra en af de velrenommerede børser.
Følg disse trin for at handle med Bitcoin CFD’er på eToro:
-
Tilmeld dig hos eToro , upload dine KYC-oplysninger (ID-kort og forbrugsregning) og indbetal penge på din kontoen med dine foretrukne midler – enten kryptovaluta eller fiat-valuta.
-
Vælg Bitcoin som aktiv i Discover-afsnittet, og klik på Handl. En ordrebog og indkøbsterminal vil nu blive indlæst.
-
Vælg sælg for at shorte Bitcoin CFD’er og køb for at handle langt. At shorte betyder, at du vil tjene penge på et prisfald, mens at handle langt betyder, at du opnår en profiter i forbindelse med en prisstigning.
-
Vælg gearing (her skal du udvise forsigtighed). Gearing er den lånefacilitet, som mægleren tilbyder til sine kunder. Dette er et tveægget sværd, da dette i høj grad vil kunne forøge både din fortjeneste og dit tab.
-
Vælg det beløb, som du ønsker at handle for. Bemærk dog, at hvis du bruger gearing, så vil størrelsen på kontrakten svare til det beløb du vælger plus gearingsmultiplikatoren.
-
Indstil stop-loss og take-profit ordrer, hvis dette skulle være påkrævet. For at undgå mulige tab kan du indstille en stop-loss ordre, som automatisk lukker din position, hvis prisen falder under et vist niveau i forbindelse med en købshandel. Du kan også vælge en take-profit ordre til automatisk at lukke din handel og bogføre en fortjeneste, når prisen stiger til et vist niveau i forbindelse med en købshandel.
-
Åbn handelen. Når du har indstillet dine parametre, så skal du nu åbne handlen. Positionen forbliver åben indtil du lukker manuelt, når enten stop-loss eller take profit er opnået.
Grundlæggende vs teknisk analyse - Forstå de forskellige faktorer, der påvirker Bitcoins pris
Bitcoins pris påvirkes af flere forskellige faktorer, der kan kategoriseres i to kategorier: kvantitative faktorer, der omhandler pris, volumen og matematiske elementer, og kvalitative faktorer, der omhandler iboende eller medfødte elementer.
For fuldt ud at forstå, hvorfor Bitcoins pris bevæger sig på den måde den gør, så skal du analysere disse faktorer. Fordi de grundlæggende er forskellige i deres natur, så skal du derfor bruge to forskellige metoder til at analysere dem, der kaldes fundamental analyse, som bruges til at evaluere de kvalitative faktorer, og så en teknisk analyse for at evaluere de kvantitative faktorer.
Fundamental analyse
En fundamental analyse handler om at undersøge de underliggende faktorer, der gør Bitcoin til hvad den er, og påvirker hvordan mønten opfattes. Dette inkluderer b.la. blockchains, dens udviklere, dens brugertilfælde, tokenomics, udbud og efterspørgsel, reguleringer og dens fællesskab.
Nyheder
Som et globalt digitalt aktiv kan en nyhed fra én del af verden angående Bitcoin have en indflydelse på mønten i hele verden. Besøg derfor regelmæssigt de bedste kryptovaluta nyhedsplatforme og hjemmesider, og vær særdeles opmærksom på Bitcoin udbredelsen, reglerne, enhver form for svindel eller hacks og generelt enhver nyhed, der eventuelt kunne påvirke investorerne og de handlende.
Udbud og efterspørgsel
Bitcoin er underlagt prisudsvingene på markedet på grund af det varierende udbud og efterspørgsel. Selvom valutaen er fastsat til at producere 21 millioner mønter i alt, så kunne udbuddet på handels- og valutamarkedet dog ændre sig efterhånden som folk hælder penge ind i eller hæver deres Bitcoins til private wallets.
Her skal du følge den generelle tommelfingerregel: En stigning i udbuddet vil altid lægge et nedadgående pres på prisen, mens en stigning i efterspørgslen vil presse prisen opad.
Mining Hashrate
Bitcoin bruger Proof of Work (PoW) til at køre komplekse beregninger og gennemføre transaktioner og skabe nye blokke. Jo flere minere der konkurrerer, jo højere en hashrate. En højere hashrate er et tegn på, at minerne finder det rentabelt at køre, idet Bitcoins pris stiger.
Tokenomics
Tokenomics er undersøgelsen af mønters økonomi: hvordan udbuddet, efterspørgslen, skabelsen og forvaltningen af en mønt påvirker det bredere kryptovaluta økosystem. Bitcoin har et maksimalt udbud på 21 millioner, hvilket betyder, at der altid kun vil eksistere 21 millioner Bitcoin. Ved den nuværende mining hastighed vil alle Bitcoins blive minet i 2140, hvorefter der ikke vil eksistere nogen nye Bitcoins.
Dette loft i udbuddet gør Bitcoin til en deflationær mønt. Hvis efterspørgslen forbliver konstant efter udbuddet løber tør, så forventes prisen på Bitcoin at stige markant i værdi. Dette faktum gør mønten værdifuld på lang sigt, hvis efterspørgslen forbliver konstant. Tokenomics har en væsentlig indflydelse på den nuværende og mulige fremtidige værdi af kryptovalutaerne.
Teknisk Analyse
En teknisk analyse er undersøgelsen af prisbevægelserne ved hjælp af lysestage diagrammer. Dette indebærer at man observerer forholdet mellem adskillige aspekter forbundet med prisbevægelserne, såsom volumen, volatilitet, støtte- og modstandsniveauer og markedsstruktur. Tekniske analytikere studerer Bitcoins tidligere prisbevægelser og forudsiger ved hjælp af matematiske formler, hvordan prisen vil bevæge sig i fremtiden. Disse formler kaldes indikatorer.
Nogle vigtige aspekter forbundet med en teknisk analyse omfatter:
Lysestage diagrammer
Lysestage diagrammer er en type prisdiagram, der repræsenterer prisbevægelserne som lysestager. der består af en krop og to væger. Kroppen viser retningen og størrelsen på prisbevægelserne, samt hvor prisen åbnede og lukkede, mens vægerne viser de højeste og laveste punkter, som prisen nåede i løbet af en bestemt tidsramme.
Markedsstruktur
Markedsstrukturen svarer til trenden på markedet. Bitcoins pris kan enten trende opad, nedad eller sidelæns. Når prisudviklingen konstant stiger, så kaldes dette for et tyremarked. Når markedet til gengæld trender nedad, så kaldes dette for et bjørnemarked, og når markedet trender sidelæns, så kaldes dette for et varierende marked.
Men netop fordi markedet aldrig bevæger sig i en lige linje, så vil der stadig være perioder, hvor Bitcoins pris falder for at skabe et lavpunkt før prisen igen bevæger sig højere i forbindelse med en optrend. Denne bevægelse kaldes for en tilbagetrækning. Efterfølgende stigninger og tilbagetrækninger forårsager en bølgelignende prisbevægelse, der bruges til at aflæse markedsstrukturen.
Derfor er en optrend karakteriseret ved højere højdepunkter, hvor de efterfølgende højdepunkter er højere end deres forgængere, og højere lavpunkter, hvor de efterfølgende lavpunkter er højere end de tidligere. En nedadgående trend er karakteriseret ved lavere højdepunkter, hvor den efterfølgende top er lavere end den foregående, og lavere lavpunkter, hvor de efterfølgende lavpunkter er lavere end forgængerne.
En optrend er kendetegnet ved efterfølgende op- og nedture, hvor hver eneste højdepunkt og lavpunkt er højere end de foregående.
En nedtrend er kendetegnet ved efterfølgende op- og nedture, hvor hver eneste højdepunkt og lavpunkt er lavere end de foregående.
Varierende markeder er karakteriseret ved efterfølgende op- og nedture, der befinder sig på mere eller mindre på samme niveau.
Støtte og modstandsniveauer
Støtte og modstandsniveauer er punkter, hvor prisen har en tendens til at møde modstand i dens bevægelse. Denne modstand skyldes købers og sælgeres aktivitet og følelser.
Når prisen på Bitcoin falder, når den f.eks. til et punkt, hvor de handlende tror, at den sælges til en nedsat pris, og derfor er de villige til at købe mønten. Dette skaber større efterspørgsel eller et købspres, der vender den nedadgående tendens, og prisen begynder nu at stige. Det niveau, hvor efterspørgslen er størst og prisen begynder at stige, kaldes for et støtteniveau.
Det samme gælder for en optrend. Når prisen på Bitcoin stiger, så når prisen til et punkt, hvor de handlende, der har købt mønten til en lavere pris, måske vil ønske at tjene penge på den fortjeneste, som de har opnået. De begynder nu at sælge, hvilket skaber et salgspres, og prisen begynder nu at falde. Det punkt, hvor dette sker, kaldes for modstandsniveauet.
Indikatorer
Indikatorer er en række matematiske formler, der enten signalerer en trendændring eller bekræfter fortsættelsen af den nuværende trend. Indikatorer kan inddeles i fire kategorier: trend indikatorer, volumen indikatorer, volatilitets indikatorer og momentum indikatorer.
Trend indikatorer bekræfter den retning prisen i øjeblikket bevæger sig i (typisk enten opad, nedad eller sidelæns), og signalerer en kommende ændring.
Volumen indikatorer viser stigninger og fald i handelsvolumen og repræsenterer typisk denne information som linjegrafer. En tommelfingerregel vil her være, at betydelige volumenstigninger typisk vil være et tegn på store prisbevægelser.
Momentum- indikatorer måler styrken på prisbevægelserne. Disse kaldes for oscillatorer, fordi de repræsenterer data på en skala fra 0 til 100, og svinger indenfor dette område. For eksempel, hvis Bitcoins pris stiger hurtigt, så vil momentum indikatoren vise en kraftig opadgående bevægelse, og når derimod prisen begynder at falde, så falder indikatoren. En tommelfingerregel vil her være, at momentum bevægelserne går forud for prisbevægelserne. Så momentum indikatorer signalerer, hvilken retning prisen vil bevæge sig næste gang.
Volatilitets indikatorer viser uregelmæssigheden hos prisbevægelserne. Nogle dage bevæger Bitcoins pris sig hurtigt, hvorimod den andre dage bevæger sig langsomt. Vægten lægges ikke på bevægelseshastigheden, men snarere hvor langt prisen vil bevæge sig indenfor en bestemt periode – kaldet prisudsving. Volatilitets indikatorer måler styrken på disse udsving.
Selvom der findes hundredvis af tekniske indikatorer fordelt over disse fire kategorier, så bruger de fleste handlende dog kun nogle få af disse. De mest almindelige brugte indikatorer er:
-
Glidende gennemsnit: Bitcoins glidende gennemsnit er gennemsnittet af dens lukkekurs over en bestemt periode (f.eks. 50 dage eller 50 timer). Det simple glidende gennemsnit (SMA) viser den aktuelle pristendens. Variationer af SMA findes også som det eksponentielle glidende gennemsnit (EMA), som understreger den seneste prisbevægelse.
-
Relativt styrkeindeks: Det relative styrkeindeks (RSI) måler, hvor stærke de seneste prisbevægelser er, og størrelsen på prisen og repræsenterer denne information på en skala mellem 0 og 100. Det er en momentum indikator
-
Moving Average Convergence Divergence: Moving Average Convergence Divergence (MACD) er forskellen mellem det 26-dages og 12-dages EMA. Resultatet er plottet mod en 9-dages EMA-linje, der kaldes for en “signallinje”. MACD er en kombination af en trend indikator og en momentum indikator, der viser både pristendensen og momentummet. En opadgående MACD-bevægelse signalerer en opadgående prisbevægelse.
-
Bollinger bands: Bollinger Bands er en indikator, der viser volatiliteten på Bitcoins pris som en kanal omkring pris lysestager. Jo mere ustabilt markedet er, jo bredere vil kanalen være.
Du kan lære mere om nogle af de andre populære indikatorer, som Fibonacci Retracements, Stokastiske Oscillatorer, Money Flow Index og Ichimoku cloud.
Hvad får Bitcoins pris til at svinge?
Bitcoins pris påvirkes af adskillige markedsfaktorer:
-
En pludselig stigning i efterspørgslen eller udbuddet
-
Markedscyklusser. Kryptovaluta markedet har en fireårig cyklus, der typisk er to år med stigninger og to år med fald.
-
Psykologisk støtte og modstandsniveauer. Institutioner har typisk fastsat priser, som de mener er gode niveauer at købe og sælge til. Når prisen når disse niveauer, så vil der typisk finde en vending sted, idet de handlende nu vil udføre deres købs-/salgsstrategier
-
Almindelig accept. Efterhånden som flere og flere butikker, låneinstitutioner osv. accepterer Bitcoin, så stiger prisen derfor også.
-
Lovgivning. Enhver nyhed om at Bitcoin er blevet lovligt i et større land vil give mønten mere legitimitet, og resultere i en stigning i den opfattede værdi – altså prisen.
Metoder til handel med Bitcoin - Hvilke handelsstrategier kan jeg bruge?
Mens det ultimative mål med handel med Bitcoin er at generere profit, og selvom du, som enhver anden handlende, kun har ét mål ved at handle med Bitcoin: nemlig at tjene penge, så er det væsentligste at overveje her, hvordan du planlægger at opnå dette. For at gøre dette er der flere handelsstrategier, som du kan bruge:
HODL
HODL, der ofte oversættes til at betyde Hold On for Dear Life, opstod indenfor kryptovaluta området som en tastefejl i ordet Hold, hvilket betyder, at du ikke sælger dine mønter selv på bjørnemarkeder. Hodling henvender sig i stedet snarere mod investering end handel, da det kræver, at investorer afstår fra at sælge, hvorimod de handlende altid sælger.
For at øge denne strategis effektivitet kan du dog købe flere Bitcoin, når markedet er nede, og sælge når det når et højdepunkt, men du skal dog købe mønten tilbage, når prisen falder. At dømme ud fra Bitcoins prishistorik over de sidste 7 år, så er hodling en god strategi, omend en der kræver tid og tålmodighed.
Daghandel
Daghandel involverer åbning og lukning af handler i løbet af en enkelt dag. Denne strategi udnytter Bitcoins volatilitet for at skabe et overskud. Jo mere volatil prisen er, jo større vil fortjeneste (og tabs) potentialet være.
Daghandlere holder sig normalt til tidsrammen på 1 time for at fange eventuelle små prisbevægelser. De kunne i denne kontekst åbne adskillige handler for at fange adskillige små fortjenstmarginer, der lægger op til en mere håndgribelig samlet fortjenstmargin.
Daghandlere kan også vælge at bruge nyhedshandelsstrategien, hvor de forsøger at forudsige resultatet af en vigtig nyhedsmeddelelse, og så åbne handelspositioner på forhånd. Et godt eksempel er når man shorter Bitcoin, når regeringen er ved at annoncere en markant rentestigning.
I sidste ende kræver daghandel både dygtighed og tålmodighed, og anbefales derfor typisk ikke til nybegyndere.
Svinghandel
Svinghandel er en strategi, der udnytter prisudsvingene. Et kurssving er en væsentlig ændring i prisen på et værdipapir, og svinghandels strategien involverer at forudse denne ændring, og åbne en handel i samme retning før den ændring sker.
Svinghandlere er på udkig efter sving-højdepunkter og sving-lavpunkter som kritiske udgangspunkter for deres handler. Et sving-højdepunkt er det seneste højdepunkt indenfor en bestemt periode, og bekræftes af et lavere højdepunkt forinden, og et lavere efterfølgende højdepunkt. På samme måde er et sving-lavpunkt det laveste punkt nået indenfor en specifik tidsramme, og bekræftes af et højere lavpunkt forinden og et efterfølgende højere lavpunkt.
De handlende køber til sving-lavpunkter og sælger ved sving-højdepunkter. Alt afhængigt af den anvendte tidsramme, så kan svinghandel tage dage-, uge- eller endda månedsvis.
Hedging
Hedging er ikke decideret en handelsstrategi. I stedet er der tale om en risikostyringsteknik, der hjælper de handlende med at minimere deres risiko i en bestemt position ved at åbne en handel i den modsatte retning af det relaterede aktiv.
For eksempel kan en handlende der ejer Bitcoin beskytte sig mod risikoen for et kursfald ved at købe en kort futures kontrakt af samme værdi. Hvis prisen på Bitcoin falder, så falder værdien på mønterne, men den samme værdi opnås dog af futures kontrakten, så tabet fra mønterne i sidste ende annulleres af gevinsterne fra futures kontrakten.
På denne måde beskytter de handlende og investorerne sig mod risikoen fra de volatile udsving. Hedging fungerer godt for investorer med store Bitcoin-beholdninger, men kan dog også anvendes af almindelige handlende.
Scalping
Scalping fungerer på samme måde som daghandel, men på en meget mindre tidsskala – fra et par sekunder til minutter – med et meget lille overskud. Det store antal handler der udføres kan dog ende med et stort overskud, hvis de altså udføres korrekt.
Scalpere holder sig til ultra korte tidsrammer, der typisk varierer fra et par sekunder til 30 minutter, når de scalper, og åbner i denne forbindelse adskillige handler.
Positionshandel
Positionshandels strategien involverer kapitalisering af store markedsbevægelser, der kan tage dage, uger, måneder og nogle gange endda år. Denne handelsstrategi minder ofte om investering, bortset fra at den også inkluderer finansielle derivater.
Nogle af de andre mindre handelsstrategier omfatter kopihandel, trendhandel, handel ved afslutningen på dagen og nyhedshandel. Hver eneste af disse har sine egne unikke fordele og ulemper. I sidste ende er det dig selv, der skal beslutte, hvilken der er den bedste strategi, og så at holde fast i strategien.
Vigtig Bitcoin handelsterminologi og tips
Handelslitteraturen er smækfyldt med jargon og branchesprog, som nybegyndere måske ikke forstår. Så her får du derfor et par vigtige handelsterminologier.
Korte eller lange positioner?
Hvis du mener, at prisen på Bitcoin vil komme til at stige, så kan du åbne en lang position. Dette betyder i det væsentlige, at du skal åbne en Bitcoin-kontrakt til en bestemt pris og derefter lukke den til en højere pris, hvilket derefter vil give dig et overskud.
På den anden side, hvis du derimod mener, at Bitcoins pris vil falde, så kan du stadig tjene penge på at åbne en kort position. Du låner i det væsentlige Bitcoin fra en mægler, sælger den med det samme for at vente på at prisen falder. Når prisen falder, så køber du den samme mængde Bitcoin tilbage, men denne gang til en lavere pris, så det ikke vil koste nær så meget at købe mønten tilbage. Efter at have returneret den lånte Bitcoin til mægleren, så svarer de resterende kontanter fra første gang du solgte Bitcoin til din fortjeneste
Men med CFD’er behøver du ikke at låne egentlige Bitcoin, da kontrakten er en aftale om at udveksle forskellen i prisen på Bitcoin fra kontrakten åbnes til den lukkes.
At shorte er generelt mere risikabelt end at gå langt, fordi et aktivs værdi ikke kan falde til under nul, så en lang handel der går dårligt har en grænse for de tab, som den kan pådrage sig. Dog kan et aktivs pris teoretisk set stige for evigt. Så en dårlig handel kunne potentielt føre til ubegrænsede tab.
Limit eller markedsordre
En markedsordre er en instruktion om at købe et aktiv til dets aktuelle markedspris. Du kan ikke fastsætte en foretrukken pris, når du bruger markedsordrer, da din mægler vil udføre ordren med det samme til den seneste pris fastsat af efterspørgsels- og udbudskræfterne. Du kan kun fastsætte det antal, som du ønsker at købe.
Hvis du ønsker at købe Bitcoin til en pris, der er lavere eller højere end dens nuværende pris, så skal du placere limitordre. Denne ordre instruerer din mægler til at købe BTC til din ønskede pris. Når du placerer ordren, så indtaster du din ønskede pris og mængden af BTC du ønsker. Når Bitcoins pris falder (eller stiger) til det fastsatte niveau, så vil din mægler udføre ordren. I mellemtiden skal du blot vente.
Limitordrer kan hjælpe dig med at købe til favorable priser, men når analysen ikke er korrekt udført, så kan du ende med at placere din grænsepris for lavt og derved gå glip af en god mulighed.
Handelspositionsbeløb og gearing
Dit handelspositionsbeløb er det beløb du placerer i ordren. Mange platforme giver brugerne endnu en fordel ved at tilbyde gearing. Dette giver de handlende mulighed for at få mere eksponering overfor markedet ved at placere mindre end det faktiske beløb i handlen. Mæglerne udlåner penge til deres brugere i dette tilfælde.
Handelsplatformene definerer marginkravene og viser dem i forhold, såsom 10:1. Dette betyder, at ved at holde $1.000, så kan du åbne en $10.000 Bitcoin handel. Den øgede eksponering udmønter sig i et højere overskud, men pendulet kan dog svinge begge veje, hvilket betyder at tabene også kan forstærkes.
Risikostyring: Bestemmelse af de rigtige stop-loss og profit-værdier for din Bitcoin handel
Stop-Loss ordrer bruges til at afbøde for eventuelle tab efterhånden som markedet bliver rødt. Placeringen af to nøgleinput Bitcoin-værdier bestemmer, hvornår ordren udløses: Stop prisen (defineret markedskurs) og Limit (prisen som du ønsker at sælge på markedet, når den er udløst).
Ved hjælp af din analyse kan du placere Stop-Loss ordrerne lige under vigtige støtteniveauer, hvor du er sikker på at markedet vil vende tilbage. I tilfælde af at Bitcoin-værdien bliver ved med at falde og krydser støtteniveauet, så vil ordren blive udløst og dine positioner lukket, hvilket vil reducere dine tab.
Efterfølgende Stop-Loss ordrer er en variation, hvor ordren fortsætter med at tilpasse sig de skiftende modstandsniveauer på gulvet efterhånden som markedet stiger. Skulle Bitcoin falde under det seneste støtteniveau, så vil ordren udløses. Efterfølgende Stop-Loss ordrer giver de handlende mulighed for løbende at flytte deres lukkepositioner for at reducere deres tab, samtidig med at de får så stort et overskud som muligt.
Stop-Loss og efterfølgende Stop-Loss ordrer kan være handy for handlende, der ikke er særligt aktive; hvis bitcoin-markedet går ned, så kan de automatisk trække sig ud uden at skulle logge på deres handelskonto.
Sådan læser du et Bitcoin kursdiagram
Et Bitcoin-prisdiagram der anvendes af de handlende vil højst sandsynligt se sådan ud:
Dette er lysestage diagrammet, som vi talte om tidligere. Den røde stage betyder et prisfald, mens den grønne repræsenterer en prisstigning. Hver eneste lysestage repræsenterer en tidsperiode. For diagrammet ovenfor repræsenterer hver eneste lysestage én dag.
Bunden af den grønne lysestage svarer til, hvor Bitcoins pris åbnede en given dag, og toppen er, hvor prisen lukkede. Lysestager med en tynd linje, der strækker sig fra enten toppen eller bunden, viser det højeste og laveste punkt, som Bitcoins pris nåede den pågældende dag.
Læg mærke til, hvordan flere lysestager placeret sammen viser en tendens over flere dage, der er sammensat af både røde og grønne lysestager. Sådan fungerer trends. Selvom der kan være positive og negative dage, så vil prisen bevæge sig i retning af den overordnede tendens på lang sigt.
Nogle handlende foretrækker at bruge linjediagrammer. Linjediagrammer viser den overordnede tendens på markedet, men tilbyder dog ikke ekstra information som den åbne pris og den højeste og laveste pris.
Linjediagrammet ovenfor viser tydeligt Bitcoins trend, men dog ikke meget andet.
En konsekvent nedadgående prisbevægelse, som den der er vist ovenfor, kaldes for en nedadgående trend. Hvis linjen var i opadgående retning, så ville dette være en opadgående tendens. De handlende leder efter salgs-/forkortelsesmuligheder i nedtrends og købsmuligheder i optrends.
Øv dig i at handle med Bitcoin
Du kan øve dig i at handle før du prøver med rigtige penge. Mæglere som eToro leverer demokontoer til nybegyndere, som de nu kan øve sig på. Du handler med rigtige markedsdata i et rigtigt markedsscenarie – men uden at risikere dine rigtige penge. Dette kaldes ofte for papirhandel.
Erfarne handlende bruger også demokontoer til at afprøve nye strategier, lære nye teknikker og perfektionere deres planer før du begynder deres livehandel. Nybegyndere kan bruge demokontoer til at teste vandet. Hvis de mener at de kan svømme, så kan de gå videre til en livekonto og handle med rigtige penge.
Hvad skal man passe på, når man handler med Bitcoin
Overhandel: Overhandel er overflødig handel med værdipapirer. Åbning af for mange handler i et forsøg på at maksimere profitten vil ende med at gøre det stik modsatte, og man vil nu tabe penge. Privatpersoner har typisk en psykologisk grænse, ud over hvilken handel i en begrænset tidsperiode bliver kontraproduktiv. I stedet for at åbne mange handler, så bør du i stedet fokusere på at åbne nogle få velplanlagte handler.
For meget gearing: Gearing er en måde at øge din potentielle profit, når den bruges korrekt. Når det bruges skødesløst, så kan gearing i stedet udslette hele din handelskonto. Faktisk er det ikke tilladt for mæglere i visse regioner at tilbyde gearingsfaciliteter ud over en vis grænse. Lande som USA begrænser mæglernes gearing til 50:1.
Volatilitet: Volatilitet er graden af uregelmæssighed af prisen repræsenteret ved, hvor stor prisændringen er indenfor en tidsramme. Volatile markeder er gode til at tjene et hurtigt afkast, men de kan dog koste dig lige så meget lige så hurtigt. Handl derfor med volatile markeder med forsigtighed.
Uregulerede platforme: Uregulerede platforme er ikke underlagt nogen reguleringsmyndigheder. Dette betyder, at sikkerheden for kundernes midler foregår efter mæglerens skøn. Det er bedst at holde sig væk fra uregulerede mæglere.
Markedsmanipulation: Markedsmanipulation sker, når en eller flere spillere med tilstrækkelig stor volumen kunstigt påvirker markedet til deres fordel – hvilket typisk sker på andres bekostning.
Ændringer i mønstre: En ændring i mønster er et skift i den aktuelle markedstendens, adfærd eller struktur. Normalt begynder markedet at bevæge sig i den modsatte retning.
Overeksponering: Overeksponering opstår, når en handlende investerer for meget kapital i en handel/aktiv eller i markedet helt overordnet. Der kan være for meget kapital i den samme branche eller type aktiv på en måde, så et fald i værdien af det pågældende aktiv bringer en betydelig del af kapitalen i fare.
Stædighed: At gifte sig med sine kufferter er en manglende vilje til at lukke en tabende handel på grund af sentimentale årsager. Enten fordi du “tror” på aktivet eller ikke er villig til at give slip på de tab, som du allerede har lidt.
Diversificering: Diversificering handler om at variere din portefølje ved at investere i forskellige typer aktiver eller aktiver indenfor forskellige brancher. Formålet er at fordele din risiko ved at investere i en kurv af aktiver, der ikke alle er korrelerede. Markedsforhold, der måske ikke er gunstige for aktiv A kunne være gode for aktiv B. Hvis du har begge aktiver i din portefølje, så kan du på denne måde udligne dine tab fra aktiv A med det overskud som du har opnået fra aktiv B.
Overdiversificering: Overdiversificering opstår, når du spreder din portefølje for tyndt ved at investere i for mange aktiver. Resultatet er, at de opnåede gevinster er ubetydelige, da den investerede kapital i hvert eneste aktiv er for lille til, at overskuddet tæller med.
Svindlere: Svindlere er mennesker eller organisationer, der lover dig et overskud, der er for godt til at være sandt. Deres mål er at lokke naive nybegyndere til at give dem penge eller betale for kurser, der ikke giver dem værdi.
Valg af en Bitcoin wallet til handel
Hvis du planlægger at bruge HODL-strategien eller handle med faktiske Bitcoin (og ikke en kontrakt), så skal du bruge en wallet. Der er forskellige typer wallets, der egner sig bedre til de forskellige handlende, alt afhængigt af det sikkerhedsniveau de ønsker, deres handelsfrekvens, deres mægler/børs og deres handelsstrategi.
Wallet kan kategoriseres i to hovedkategorier: hot wallets og cold wallets.
En hot wallet er en wallet, der konstant er forbundet til internettet. Dette er typisk en software wallet – også kaldet en soft wallet – såsom en browser wallet, desktop wallet, børs wallet eller mobilapp, der gemmer dine private nøgler på den enhed, som den befinder sig på.
En cold wallet er derimod en wallet, der ikke er tilsluttet til internettet. Denne type wallet holder din kryptovaluta og private nøgler offline. Denne type wallet inkluderer hard wallets såsom Ledger Nano S.
Hvis du ønsker at handle med kryptovaluta ofte, så har du brug for en hot wallet, og helst en udvekslingskonto. Mæglere som eToro tilbyder også udvekslings wallets, så brugerne kan opbevare deres mønter og handle når som helst.
Hard wallets er bedre til langsigtede strategier, såsom positionshandel eller HODL-strategien, idet mønterne opbevares offline i lange perioder.
Vores Bitcoin wallet side beskriver yderligere forskellene mellem hot og cold wallets, og udforsker endda yderligere underkategorier, såsom mobil og desktop wallets.
Afsluttende tanker
Handel med Bitcoin adskiller sig forskelligt fra at investere på en række forskellige måder. For det første fokuserer de handlende her på at drage fordel af Bitcoins prisbevægelser, mens investorerne snarere ønsker at drage fordel af de langsigtede prisstigninger.
For det andet bruger handlende derivater som CFD’er, optioner og futures til at drage fordel af prisbevægelserne, mens investorerne holder sig til at købe det underliggende aktiv. Og endelig sælger de handlende altid, mens investorerne ofte vil holde på et aktiv i årevis.
For at begynde at handle, så skal du være i stand til at kombinere både teknisk og fundamental analyse, som involverer at vide, hvad der gør Bitcoin til hvad det er, og hvordan kryptovalutaens prismønster ser ud.
Vi har i denne artikel fokuseret på Bitcoin CFD’er, idet de er nemme at forstå og ikke har en udløbsdato. For at handle CFD’er skal du bruge en mægler. Vi anbefaler eToro, da platformen har 25 millioner brugere, nyttige funktioner til nybegyndere og 75 tilgængelige kryptovalutaer til handel, herunder også Bitcoin.
For at begynde at bruge eToro til at handle, så bør du først læse vore trinvise handelsinstrukser på denne side. Du kan også åbne en demokonto for at teste vandene uden at bruge rigtige penge før du begynder for alvor.
Før du handler skal du sikre dig at du ved, hvilken strategi der fungerer godt sammen med din daglige tidsplan (HODL, daghandel, svinghandel, scalping eller positionshandel), og hvilke værktøjer den understøtter (mønter, optioner, CFD’er eller futures).
Lær handelsjargonen, så du bedre kan følge med i den populære litteratur og andet materiale. Og til sidst, pas på faldgruber såsom at sprede din kapital for tyndt ved at åbne for mange positioner, lægge alle dine midler i én handel, bruge for meget gearing, hænge fast i en dårlig handel, selv når den er et tab, blive følelsesladet når du handler, og undgå at bruge stop-loss ordrer.