HjemDash

Hvad er Dash og hvordan fungerer det?

Dash logo
Dash (DASH)
...
24H Ændring
...
7 DAGES ÆNDRING
...
Market Cap
...
Forfatter: Shameel Kazi

Oprindeligt blev Dash skabt for at sikre en anonymitet, og var dengang kendt som Darkcoin. Senere besluttede projektets grundlægger sig dog for at omdefinere valutaens målsætninger, og navngav den i stedet Digital Cash eller blot Dash. Det er en kryptovaluta som er nem at bruge, og som fokuserer på at give den ønskede frihed til forbrugere, som ønsker at nyde bekvemmeligheden ved moderne shopping, samtidig med at de kan nyde den virtuelle valutas unikke egenskaber. Dash giver dig mulighed for at flytte penge hurtigt og billigt, når som helst, hvor som helst og til enhver modtager.

For at gøre dette muligt, har Dash indgået et partnerskab med over 4.800 serviceudbydere og forhandlere, som sikrer at brugerne kan få præcis hvad de ønsker. Det er også let at købe og overføre Dash. Til dags dato har forbrugerne brugt næsten 1 milliard dollars af Dash til at betale for produkter og tjenester. Udover at være en lettere og hurtigere måde at betale på, tilbyder Dash også adskillige fordele til virksomhederne såsom øjeblikkelig afvikling, ingen tilbageførsler og nul provision.

Hvorfor blev Dash opfundet?

Dash blev oprindeligt lanceret i 2014 som ”Darkcoin”, med et fokus på brugerens anonymitet og privatliv. Selvom kryptovalutaen stadig har en robust kryptering, har projektets oprindelige formål gået igennem en omjustering. Kryptovalutaen blev omdøbt fra Darkcoin til Dash eller Digital Cash, med et mål om at kunne tilbyde en billig og praktisk metode, til at fuldføre daglige betalinger for en bred række af produkter og tjenester. Målet var at valutaen skulle være et yderst praktisk alternativ til betalingskort og kontanter.

Dash fungerer også som en god løsning til internationale overførsler, især i lande hvor finansiel frihed er begrænset grundet en manglende tilgængelighed eller tekniske forhindringer. Dash tilbyder brugeren en komplet frihed og kontrol, til at sende eller modtage penge overalt til enhver person i verdenen. De behøver ikke at bruge tid på papirarbejde, valutakurser, ugelange forsinkelser og skjulte provisioner og gebyrer, som er med til at øge den økonomiske byrde.

Er du klar til at investere i Dash?

Hvordan fungerer Dash, og hvad er teknologien bag?

Præcis som med Bitcoin, afhænger Dash også af miners til at validere transaktioner, hvorimod de i retur belønnes med en blockchain token. Dog har Dash lavet nogle justeringer til systemet, ved at tilføje konceptet Masternode. Miners kan opnå en status som Masternode ved at lægge et indskud på minimum 1000 DASH. Dette giver dem en speciel status og muligheden for at udføre kritiske opgaver på Dash-netværket. Eksempler på disse opgaver kan være at bearbejde øjeblikkelige transaktioner (InstantSend) og private transaktioner (PrivateSend), sammen med et generelt tilsyn af blockchainens samlede styring og skatkammer.

Tilstedeværelsen af Masternodes øger ikke blot sikkerheden på Dash-netværket, men sikrer også hurtige transaktioner. Da dette dog kræver en yderligere indsats og ressourcer, bliver Masternodes tilstrækkeligt belønnet af Dash for den hjælp de yder. 45% af belønningerne går til alle miners, mens 45% går specifikt til Masternodes. De sidste 10% går til at finansiering af fremtidige netværksprojekter og forbedringer. For at sende og modtage midler, benytter Dash en lignende protokol af offentlige og private nøgler. Denne unikke måde at håndtere transaktioner på tillader ikke blot Dash at bearbejde og kontrollere transaktioner i et højt tempo, men sikrer også at miners bliver godt belønnet for deres store indsats, og dermed ikke forlader platformen.

Er Dash rigtige penge?

DASH er en bredt accepteret digital mønt, og kan anvendes i mere end 5.000 detail- og onlinebutikker. Hvad end du ønsker at købe flybilletter, eller bare noget så simpelt som den næste uges indkøb, kan du med Dash foretage øjeblikkelige og billige digitale betalinger. Butikker og steder som tillader dig at bruge Dash til at betale for produkter og tjenester inkluderer eGifter, Bitrefill, Churchs Chicken Venezuela, NordVPN, Mobile TopUp og mange flere. Udover det er det også utrolig let at købe Dash fra en bred række af hjemmesider.

Når det så er sagt, bliver Dash selvfølgelig ikke brugt lige så hyppigt som almindelige kontanter. Der er millioner af steder som ikke accepterer valutaen, på trods af dens store vækst i partnerskaber. Dette er også grunden til at vi på nuværende tidspunkt ikke kan betragte Dash som en komplet erstatning for kontanter, selvom den godt kan blive en tæt konkurrent i en nær fremtid hvis den følger den nuværende kurs.

Dash gebyrer og udgifter

På tidspunktet for udgivelsen af denne artikel, er det gennemsnitlige transaktionsgebyr for Dash blot $0.0023 per transaktion. Dermed er det altså ikke noget der virkelig rammer pengepungen, når du foretager en transaktion. Sammenlignet med det foregående år hvor transaktionsgebyret svævede mellem $0.1 og $0.2 er det altså en stor reduktion. Transaktionsgebyret var på sit højest midt i februar 2018, da prisen ramte hele $1.6.

Du bør dog have i tankerne, at på trods af at transaktionsgebyret er ubetydeligt lille, kan det være højere når der er mere trafik på Dashs netværk. Derudover er der gebyrer og provisioner som skal betales til handelsplatformene for kryptovalutaer, som også kan gøre prisen højere. Disse yderligere gebyrer afhænger af en række af forskellige faktorer såsom bopælsland, betalingsmetode og antallet af Dash tokens som du køber.

Hvad er fordelene ved Dash?

Udover decentraliseringen og de andre fordele som blockchain-baserede kryptovalutaer tilbyder, har Dash også en række af andre unikke fordele.

Stor anvendelse som valuta

Mere end 4.800 forhandlere accepterer Dash som en valid digital valuta, som tillader forbrugerne at købe produkter og tjenester overalt i verden ved brug af Dash tokens.

Lave gebyrer

Det gennemsnitlige transaktionsgebyr for Dash er mindre end 1 cent, hvilket betyder at forbrugerne ikke skal betale meget, for at nyde godt af den digitale valutas bekvemmelighed og effektivitet.

Let tilgængelig

Du kan let købe DASH på mange online handelsplatforme, og det er også nemt at modtage DASH fra venner og familie. Du kan muligvis også købe Dash fra en pengeautomat nær din lokation.

Mobilapps

For yderligere fornøjelse og funktioner tilbyder Dash også mobilapps til Windows, macOS, Android, iOS og Linux platforme. Du vil kunne bruge mange forskellige funktioner med denne app.

Hverdagsbrug

Fra at betale dine kære til indkøb af dagligvarer, til at spise på din yndlingsrestaurant – Dash er blevet skabt til at blive brugt af den gennemsnitlige forbruger på en daglig basis.

Lynhurtige transaktioner

I modsætning til Bitcoin som kan være flere minutter om at bearbejde en transaktion, vil Dash-netværket validere din transaktion på et splitsekund, hvilket gør dit indkøb hurtigt og let.

Fantastisk til virksomheder

Udover alle de fordele som Dash tilbyder forbrugerne, tilbyder Dash også en række af fordele til virksomheder, hvilket inkluderer adgang til nye markeder og kunder, øjeblikkelig afvikling og nul provision.

Kan Dash benyttes anonymt?

Der er ikke noget direkte svar på dette spørgsmål, på trods af at noget der typisk refereres til på internettet som blockchainens fordel er klientanonymitet. Det er selvfølgelig også delvis rigtigt, men du bør dog have i tankerne at det progressivt er blevet sværere og sværere, at bevare en total anonymitet når du benytter dig af Dash eller andre digitale valutaer. Selvom Dash tilbyder en række af privatlivs- og anonymitetsfokuserede egenskaber, er det ikke længere projektets primære fokus. Derudover gør overholdelse af anti-hvidvask-(AML) og kend-din-kunde-love (KYC) det endnu sværere.

På trods af den lange række af egenskaber for at fastholde forbrugernes anonymitet, kan du dog stadig generelt følges igennem dine digitale fingeraftryk, især fordi det er svært at ændre eller slette information som er blevet sendt til blockchainen. Uanset om du har delt dit navn eller andre personlige kendetegn, kan metainformation eller anden relevant data være med til at afsløre din identitet. Derfor forbliver kontanter til dagen i dag, den mest anonyme metode at foretage betalinger på.

Hvor sikkert er Dash?

Ifølge projektholdet er Dash nu mere sikkert end Bitcoin, takket være dens nye konsensusprotokol som sikrer øjeblikke transaktioner som standard. Derudover findes den originale Darkcoins kryptografiske kryptering og de privatlivsfokuserede egenskaber stadig, som sikrer at databeskyttelsen fastholdes. Det er ikke absolut på nogen måde, men er mere end nok til at forhindre tab af personlige data eller midler.

Hvilke hold arbejder på udviklingen af Dash?

Dash-projektet udføres af Dash Core Group, som modtager direkte investering fra blockchainen hvis det godkendes af netværket. Da Dash er et open source-projekt, kan alle være med og bidrage til kildekoden i henhold til deres evner og projektets krav. Nuværende kilder som forskellige hold arbejder på inkluderer Dash Core, iOS Wallet, Android Wallet, Dash SDK, DPP, Drive, DAPI, Wallet-lib, dash core-lib, network-deploy, test-suite og mm-bootstrap. Et andet projekt er Dash Platform, som skal benyttes til at bygning og hosting af decentraliserede applikationer.

Dash Core Group ledes af Ryan Taylor som er direktør, mens Bob Carrol og Glenn Austin er henholdsvis teknologidirektør og økonomidirektør. Robert Wiecko er vicedirektør, mens Fernando Gutierrez er marketingsdirektør. Andre medlemmer af holdet inkluderer Philipp Engelhorn, Holger Schinzel, Udjinm6, Alexander Block, Pasta, Dustinface, Alex Werner, Ivan Shumkov, Anton Suprunchuk, Kostya Shuplenkov, Cofresi og mange flere. Du kan se den fulde liste af udviklere på Dashs officielle hjemmeside.

Hvilke finansielle institutioner investerer i Dash?

I takt med at Dash forsøger at erstatte kontanter og betalingskort med et hurtigere og billigere alternativ, har ingen finansiel institution endnu direkte investeret i blockchainen eller dens tokenprojekt. Dog investerer en masse banker i kryptovalutaer og blockchainteknologier, for at finde en løsning som kan revolutionere deres underliggende netværk. På den anden side har Dash dog været i stand til at indgå partnerskaber med mere end 4.800 butikker, detailhandlere, tjenesteudbydere og virksomheder som tillader forbrugerne at foretage køb fra hvor end de ønsker. Antallet af partnerskaber vokser dagligt, og mens Dash endnu ikke er en erstatning for kontanter, kan det komme til at blive en tæt konkurrent engang i fremtiden.

Nogle af de store spillere i den finansielle sektor som strategisk og finansielt har investeret i blockchainteknologi inkluderer Santander, Standard Chartered, SBI Group, Microsoft, CME Ventures, Core Innovation Capital, Accenture og mange flere.

Dash mining

På Dash blockchainen kan brugerne mine tokens, ved at finde løsninger på udfordrende matematiske og kryptografiske problemer skabt af X11’s hashingalgoritme. Denne form for mining er kendt som Proof of Work (PoW) protokol. Den mining som sker på Dashs netværk, kræver ikke meget strøm og sikrer en tilstrækkelig distribution blandt de mange miners. Nu til dags er kryptovaluta mining en svær opgave, da der findes ekstremt kraftfulde ASIC serverfarme som prøver at sikre netværket døgnet rundt.

Dash wallet

Hvis du ønsker at beskytte dine Dash tokens mod cyberangreb, er der ikke et bedre alternativ end at bruge en software- eller hardwarewallet. Nogle af de wallets som Dash anbefaler inkluderer:

  • Skrivebordswallets

Dash Core, Dash Electrum, Exodus, Guarda, Jaxx Liberty, Coinomi

  • Mobilwallets

Dash Android, Edge, Coinomi, Jaxx Liberty, Dash Electrum, Abra, Spend, Exodus, Bitnovo

  • Hardwarewallets

Trezor, Ledger, KeepKey, Safepal, Ellpal Titan, Cobo Vault

Er Dash værd at investere i?

Dash har en klart defineret unik vision, som har givet blockchainen og dens kryptovaluta en masse succes indtil videre. De har allerede indgået partnerskaber med mere end 4.800 forhandlere og tjenesteudbydere verden over, og tilbyder en hurtig og billig betalingsservice til hundrede tusinde brugere globalt. Når det så er sagt, er kryptokurser ikke altid en refleksion af projektets succes, og de kan vokse eller falde dramatisk på en uforudsigelig måde.

Dette betyder at du bør være omhyggelig med dine investeringer, og kun investere penge som du har råd til at tabe. Derudover bør du holde øje med nye udviklinger, såvel som ekspertråd for at sikre dig at du foretager dig de rette beslutninger på det rette tidspunkt. Det er en investering som er ”high-risk, high-reward”, og du bør sikre dig at du ikke ender på den tabende side.

Alternative Kryptovalutaer

Se flere kryptokurver
Ethereum Classic logo
Ethereum Classic
ETC
...
...
Chainlink logo
Chainlink
LINK
...
...
Dogecoin logo
Dogecoin
DOGE
...
...

Ofte Stillede Spørgsmål

  1. Du kan købe Dash på en række af forskellige handelsplatforme for kryptovaluta, ved brug af almindelige betalingsmetoder såsom debet- og kreditkort og bankoverførsel. Du kan også købe Dash direkte fra pengeautomater.

  2. Blandt de bedste hardwarewallets på markedet finder man Trezor, Ledger, KeepKey, Safepal, Cobo Vault og Ellipal Titan. Hvis du i stedet leder efter en softwarewallet anbefales Dash Core, Dash Electrum, Exodus, Coinomi, Abra, Bitnovo og Edge.

  3. Ved brug af kraftfulde ASIC-computere, kan du løse komplekse kryptografiske problemer skabt af X11’s hashingalgoritme. Derudover kan du optjene flere Dash ved at blive Masternode.

  4. Selvom Dash er en af de mest prominente kryptovalutaer hvad angår praktisk anvendelse, bør du altid investere i Dash eller andre kryptovalutaer med omhu.

  5. Gebyret for Dash transaktioner er blot $0.002 for hver transaktion. Selvom gebyret kan være en smule højere hvis der er meget trafik på netværket, er det stadig ubetydeligt i forhold til den mængde du sender.

  6. En Masternode er en dedikeret miner, som har ydet en ekstra indsats for at validere transaktioner på Dash-netværket. De belønnes tilstrækkeligt for deres yderligere indsats.

  7. Ja. Dash er 100% fri for indflydelse fra en central autoritet såsom en bestyrelse eller en regering.

  8. Dash er en forbrugerorienteret kryptovaluta, som allerede har indgået partnerskaber med forhandlere og tjenesteudbydere i den virkelige verden, som giver forbrugere mulighed for at benytte Dash som en rigtig valuta.

We use cookies to personalise content & ads, provide social media features and offer you a better experience. By continuing to browse the site or clicking "OK, Thanks" you are consenting to the use of cookies on this website.