Der har været en række bekymrende tendenser indenfor kryptovalutaerne for nylig, men der var især én der fangede min opmærksomhed i sidste uge. nemlig at Solend, udlånsplatformen, der er baseret på Solana, godkendte en fællesskabs afstemning om at overtage en privat wallet.
Den private wallet (herefter omtalt som “hvalen”) deponerede 5,7 millioner SOL, der i øjeblikket har en værdi af $200 millioner, på udlånsplatformen. Mod denne position lånte hvalen $108 millioner stablecoins. De 5,7 millioner SOL-tokens udgjorde over 95% af de samlede indskud på platformen.
Problemet opstod, da Solana-prisen faldt på samme tid som det bredere marked, hvilket reducerede værdien af hvalens sikkerhed drastisk og satte et potentielt likvidationsscenarie i spil. I dette tilfælde ville markedet blive oversvømmet, og ville potentielt få værdien på Solana tokenet til at styrtdykke.
“I værste fald kunne Solend ende med en slem gæld,” sagde Solend. “Dette vil kunne forårsage kaos og lægge yderligere pres på Solana-netværket.”
Konsekvenser af likvidationen
At plotte denne mængde SOL mod handelsvolumen fremhæver, hvor stor en indvirkning dette ville have på markedet – med triggereffekter af bots på DEX’er – der sandsynligvis blot yderligere ville forværre det nedadgående pres der måtte opstå, hvis denne wallet skulle oversvømme markedet.
[inv-florish id="10429581"]
Likvidationsprisen på lånet er på $22,27, hvilket ville kræve et fald på 35% fra de nuværende priser for at blive udløst. Selvom dette er et væsentligt fald, så er Solana dog faldet 80% alene i år, og et fald på 35% herfra er derfor langt fra utænkeligt – og dette niveau blev i øvrigt næsten ramt, da Solana faldt til $25 i sidste uge.
[inv-florish id="10429500"]
Protokollen forsøgte efterfølgende at række ud til hvalen for at appellere til dem om at fylde lånet op, men dette blev dog kun mødt af stilhed og en inaktiv wallet i næsten to uger. Så en afstemning blev derfor vedtaget, og protokollen stemte for midlertidigt at overtage hvalens wallet for derved at reducere risikoen for protokollen.
Efter at have overtaget ovennævnte wallet var planen at likvidere hvalen via håndkøbstransaktioner i stedet for at risikere at sprede smitten ved at likvidere on-chain via de automatiske mekanismer.
https://twitter.com/0xrooter/status/1538173610006720512
Siden da har hvalen overført $25 millioner til Mango-markederne, hvilket begrænsede den ødelæggelse der ville opstå på Solend, hvis likvidationen endte med at blive udløst.
3oSE…uRbE has acted on our suggestion to spread their position across lending venues (decentralized and centralized) as a first step.
So far they've moved $25M USDC debt to @mangomarkets
This shows commitment to working things out and solves Solend's USDC utilization problem.
— Solend (@solendprotocol) June 21, 2022
Men selvom dette reducerer sårbarheden hos Solend-protokollen, så eksisterer likvidationstruslen dog stadig, hvilket betyder at Solana befinder sig meget på kanten.
Men lad os dog lige stoppe op her for at tænke lidt mere over tænke over dette.
Præcedens
Jeg ved godt, at protokollen i sidste ende ikke endte med at overtage walleten, fordi den endte med at trække sig tilbage på egen hånd, men afstemningen fandt dog alligevel sted, og det var planen at overtage walleten. Det bør i denne forbindelse ligeledes bemærkes, at efter intens kritik på Twitter, så blev der vedtaget endnu en afstemning om Solend for at omstøde den tidligere afstemning.
Men dette er dog lige præcis det modsatte af, hvad kryptovaluta burde gå ud på: nemlig at være decentraliseret, modstandsdygtig overfor censur og tillidsløs.
Og med den nuværende præcedens, så er det nu vanskeligt at vurder hvor man skal trække linjen? Hvilke brugeres kontoer kunne f.eks. potentielt overtages? Kunne man samle en række større kontoer for at overtage mindre kontoer for derefter at hæve deres midler? Kunne protokolejerne gøre krav på aktiver fra wallets, hvis de anser dem for at handle på en måde, der er uforenelig med deres vision?
Sandheden er desværre at alting lige nu er muligt, fordi det er centraliseret, og der her er skabt en farlig præcedens. Ironisk nok er dette i bund og grund hovedårsagen til at kryptovalutaerne så dagens lys i første omgang – nemlig at bekæmpe farerne forbundet med centralisering. Hvis Bitcoin-grundlæggeren Satoshi Nakamoto er derude et sted, så vrider han/hun sig lige nu uden tvivl i rædsel.
https://twitter.com/cobie/status/1538530913738440704
Hval
Det står endnu ikke klart hvem hvalen er, men uanset hvad, så er de blevet svigtet af protokollen. De indsatte de penge under dække af, at de kunne optage et lån for derefter at gøre hvad der passede dem. Nu er ejerne og protokollen i stedet trådt ind for at konfiskere dette privilegium for at beskytte prisen på deres token. Penge snakker, ikke sandt?
Som det nu viser sig, så er protokollen ikke en peer-to-peer tillidsløs protokol. I stedet er der tale om en centraliseret låneplatform, der kræver at investorerne har tillid til ejerne og ikke mindst de andre brugere. Grænserne er ikke blevet flyttet, men de er derimod blevet fuldstændigt fjernet.
Dette er ikke decentral finansiering. I stedet er der stadig utrolig meget tale om centraliseret finansiering.