At argumentere for, at regeringerne ikke kan lukke Bitcoin ned, misser pointen

At argumentere for, at regeringerne ikke kan lukke Bitcoin ned, misser pointen

By Donal Ashbourne - Min. læsning (kort)

Vigtigste konklusioner

  • Formanden for den amerikanske bankkomité har foreslået et forbud mod alle kryptovalutaer
  • Mange hævder, at kryptovalutaerne er immune overfor regeringsnedlukninger, men dette er dog kun sandt direkte
  • Ved at angribe økosystemet og muligheden for at få adgang til dem, så kan kryptovalutaerne indskrænkes af lovgiverne markant

 

Man siger, at Bitcoin ikke kan lukkes ned. Men dette misser dog pointen.

Lad mig for det første være klar og bekræfte, at dette mantra er sandt, i det mindste teknisk set. Bitcoin findes på internettet, og derfor er mønten immun overfor at blive lukket ned. Medmindre du selvfølgelig på en eller anden måde lukker internettet ned. Men i praktisk henseende er Bitcoin decentraliseret og eksisterer i online verdenen, hvilket er en teknologisk bedrift, der gør den modstandsdygtig overfor at få lagt bånd på sig.

Bitcoin kan ikke lukkes direkte ned, men indirekte er dog en helt anden historie

Men selvom en direkte nedlukning af blockchain er umulig, så kan regeringerne – i det mindste teoretisk set – skade Bitcoin kraftigt og indskrænke dens udbredelse blandt masserne. Dette kvalificerer sig måske ikke teknisk set til at lukke mønten ned, og jeg vil ikke kommentere på sandsynligheden for, at dette vil ske, men der er næppe tvivl om, at hvis der er en tilstrækkeligt samlet indsats, så kan et angreb fra lovgiverne mod Bitcoin være ødelæggende.

Vi behøver blot at se på udbredelsen af de centraliserede enheder i rummet. Mens Bitcoin selv er decentraliseret for at masserne kan få adgang til mønten, så går langt de fleste brugere via de centraliserede virksomheder som Binance eller andre lignende børser. Og hvad sker der, hvis regeringerne vælger at gå efter disse virksomheder?

Disse virksomheder vil blive tvunget til at overholde lovene. Selvfølgelig vil de decentraliserede udvekslinger (DEX’er) forblive som de, og ligesom Bitcoin selv, så er de modstandsdygtige overfor at blive direkte lukket ned. Men ville du forvente, at Bitcoin vil kunne opnå mainstream-succes og fortsætte med at vokse til et legitimt finansielt aktiv, hvis DEX’er var den eneste mulighed?

Ikke alene ville institutionerne være mere tilbageholdende med at følge denne rute, men de kunne også ende med at få forbud mod at holde på mønten.

Formanden for det amerikanske bankudvalg foreslår at forbyde kryptovalutaer

Jeg skriver denne artikel i kølvandet på den historie, der dukkede op om formanden for den amerikanske bankkomité, Sherrod Brown, hvor han foreslog et forbud mod kryptovalutaerne.

Brown sagde:

“Jeg er allerede gået til finansministeriet og sekretæren og bedt om en regeringsdækkende vurdering gennem alle de forskellige regulerende agenturer. … SEC har været særlig aggressiv, og vi er nødt til at bevæge os fremad på denne måde og lovgivningsmæssigt, hvis det skulle komme til dette.”

Dette er blevet hånet nogle steder, men er dog ikke desto mindre værd at være opmærksom på. USA er verdens finansielle hovedstad. Skulle SEC komme ud og forbyde kryptovalutaerne, så ville dette have en seismisk påvirkning.

Tænk bare på den del af markedet, der kunne forbydes at holde på Bitcoin – institutioner, pensionsfonde, børsnoterede virksomheder osv. Eller al den infrastruktur, der ville blive revet ned, såsom f.eks. børserne.

Når dette så er sagt, så er dette dog stadig en fjern mulighed. Og for at vende tilbage til min tidligere pointe om, hvordan folk overser regeringernes potentiale til at lukke Bitcoin ned, så erkendte Brown, at ” Vi vil have dem til at gøre, hvad de skal gøre på samme tid, måske at forbyde dem, selvom det er meget svært at forbyde dem. fordi de ville gå offshore, og hvem ved, hvordan det ville komme til at fungere.”

Afsluttende tanker

Jeg forudser ikke nogen form for dødsfald for hverken Bitcoin eller de andre kryptovalutaer på baggrund af dette. Jeg tror bare, at alt for mange folk overser, hvor skadelige regeringerne kan være overfor verdens største kryptovaluta.

Selvfølgelig er det smukke ved blockchainen, at den ikke kan lukkes direkte ned. Men indirekte? Det er en helt anden historie. Regeringerne har for al meget magt til blot at blive afskrevet som “irrelevante”, når det kommer til Bitcoin.

Indtil videre er der intet der tyder på, at lande som USA vil foretage så drastiske tiltag og forbyde kryptovalutaerne. Men efter et glohedt 2022, hvor den ene skandale efter den anden har rystet rummet, så kommer kommentarer såsom Sherrod Browns ikke som nogen overraskelse.

I en fjern verden, hvor disse ord bliver gjort til virkelighed, så ville det være tåbeligt for investorerne at afskrive dette som en godartet udvikling for kryptovalutaerne.