Efter at have hoppet med over 8% i onsdags, er Bitcoin faldet igen efterfulgt af et flertal af populære kryptovalutaer. Bitcoin har iscenesat en livlig bullish trend i den seneste uge eller deromkring, som havde set den stige over $42.000 i går, før bordet vendte og skubbede det til omkring $39.000 i skrivende stund.
Ethereum, den næststørste kryptovaluta efter markedsværdi, har fulgt trop ved at dykke igen, og den handles nu til omkring $2.500. Bjørnemarkedet har påvirket størstedelen af de 100 bedste mønter; hvoraf de fleste steg markant de sidste par dage.
I denne artikel kigger vi på, hvad der forårsager de hårde tidevand på kryptomarkedet. Hvorfor er det, at markedet går ned, hver gang det forsøger at gøre et comeback?
Derfor faldt Bitcoin og størstedelen af mønterne i dag
Den største bidragyder til nutidens kryptomarkedskrak er den igangværende konflikt mellem Rusland og Ukraine. Den russiske invasion af Ukraine ser ud til at bære en tung byrde på aktiemarkedet, men også på digitale aktiver såsom bitcoin (BTC).
Mens nogle analytikere som Mark Mobius hævder, at konflikten i Østeuropa højst sandsynligt har hjulpet bitcoin med at forblive stærk, er det et faktum, at kryptomarkedet kan være på vej mod et stort fald, hvis konflikten fortsætter. Og det fremgår tydeligt af, hvordan markedet har opført sig.
Den kortvarige effekt af Bidens Executive Order
Den nylige kortvarige bullish-trend blev tilskrevet den meget ventede ordre fra USA's præsident Joe Biden. Lige så snart ordren blev underskrevet, tog det kun et par timer, før virkningen af nyheden forsvandt og efterlod markedet prisgivet af de hensynsløse bjørnestyrker forårsaget af krigen mellem Rusland og Ukraine.
Truslen om, at krigen bliver større, truer kryptomarkedet yderligere, da investorer enten trækker deres penge helt ud eller tager en pause fra at købe risikobaserede aktiver såsom bitcoin af frygt for, at aktiverne vil kollapse.
Berkshire Hathaways Warren Buffett advarede om, at det ikke er klogt at købe bitcoin i krigstider, og et flertal af investorer ser ud til at købe rådet. Der er også usikkerheder omkring fremtiden for den igangværende konflikt, hvor flertallet spørger sig selv, hvilken position nationer som USA, Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Kina vil indtage, hvis Rusland intensiverer angrebene.