Ethereum Merge minder mig om COVID-nedlukningerne

Bitcoin Dogs Betalingsmiddel
VERDENS FØRSTE BITCOIN-ICO PRESALE SLUTTER DEN 15. MARTS
Bitcoin Dogs Betalingsmiddel
VERDENS FØRSTE BITCOIN-ICO PRESALE SLUTTER DEN 15. MARTS

Ethereum Merge minder mig om COVID-nedlukningerne

By Dan Ashmore - Min. læsning (kort)

Uha. Det har bestemt ikke været et par gode uger for Ethereum-investorerne, idet DeFi-kongen er faldet til under $1700 for nu at handle til 55% under sin åbningspris på $3722 tilbage den 1. januar.

BTC dominerer

En yderligere bekymring for fans af Vitaliks hjertebarn vil være underpræstationen i forhold til Bitcoin i løbet af den sidste måned eller deromkring. Mens markedet som helhed er styrtdykket i kølvandet på makrostemningen og eftervirkningerne fra Terra-cirkusset, så har der i det mindste været nogle små rallyer i løbet af de sidste par dage hos Bitcoin. Ethereum er på den anden side dog stort set faldet konstant.

Diagrammet nedenfor viser Ethereums præstation i forhold til Bitcoin. ETH klarede sig langt bedre end BTC gennem 2020 og 2021, da tyremarkedet rasede, hvor ETH udnyttede dens højere volatilitet og mindre markedsværdi. Men efterhånden som markedet har vendt sig i år, så har vi kunne se BTC genvinde sin dominans, når det kommer til alt, hvad der har med kryptovaluta at gøre, som det historisk set altid har været tilfældet i perioder med tilbagegang.

 [inv-florish id="10149220"]

Yderligere problemer

Hvis man graver dybere ned i de grundlæggende aspekter her, så dukker der en række faktorer op med hensyn til ETH’s tilbagegang – udover blot det blodbad, der lige nu finder sted over hele linjen. Det handler nærmere betegnet om den sagnomspundne Merge, som er blevet lovet, udskudt og så lovet igen lige så længe kryptovaluta entusiasterne kan huske tilbage. På nuværende tidspunkt udløser fusionen en masse traumatiske minder i min hjerne om nedlukninger derhjemme i Irland.

Jeg tror, vi i alt havde fem nedlukninger, der varede lige fra tre uger til 6 måneder. Hver eneste nedlukning blev medfulgt af løfter om, at dette ville være den sidste nedlukning, men på trods af dette blev de simpelthen ved med at komme – og med lynets hast. Kl. 20.00 udgangsforbud, kun 2 km fra vores boliger, motionskvoter og meget mere. Det var en konstant afvigelsesmanøvre, idet den irske regering gentagne gange ikke formåede at nå sine egne målsætninger, og samtidigt undlod at planlægge i overensstemmelse hermed.

Mens ETH-fusionen stadig tilsyneladende er planlagt til at finde sted i august, så var sidste uge alligevel en påmindelse om at den langt fra er skrevet i sten, da fusionen ramte en forhindring, da Beacon Chain gennemførte en omorganisering af syv blokke (eller reorg) i sidste uge. Mere præcist blev syv blokke fra nummer 3.887.075 til 3.887.081 fjernet fa Beacon Chainen mellem 08:55:23 og 08:56:35 UTC.

For at oversætte dette til ikke-computer nørd sprog, så refererer en reorg til en begivenhed, når en blok, der tidligere var en del af hoved-blockchainen (den kanoniske blockchain) bliver fjernet på grund af en konkurrerende blok, der presser den ud. Dette vil typisk ske i forbindelse med enten et ondsindet angreb eller en fejl.

Ethereum-udvikler Preston Van Loon antydede, at det i dette tilfælde skyldtes en “ikke-triviel segmentering” af ny og gammel klient node software, hvilket udelukker enhver tale om et ondsindet angreb. Ethereums medstifter Vitalik Buterin erklærede sin teori som værende en “god hypotese.”

Mine tanker

Dette er selvfølgelig en forhindring, men dog ikke noget at bekymre sig om på lang sigt. Det understregede dog helt sikkert, hvor spinkel den planlagte tidslinje i august rent faktisk er. Mens de fleste for længst har opgivet at forudsige det præcise tidspunkt hvor denne uhåndgribelige revision vil finde sted, så er projektets enorme størrelse og omfang bestemt blevet undervurderet af kryptovaluta fællesskabet.

Det seneste Ethereum fald – det vaklede ganske betragteligt i sidste uge, mens Bitcoin til gengæld klarede sig helt fint – kan sandsynligvis tilskrives denne ekstra tvivl i forbindelse med køreplanen. Idet opgraderingen stort set er medregnet i priserne til og med august, og hvor markedet samtidigt er super følsomt i et klima, hvor investorer ganske enkelt forsøger blot at overleve, så vil enhver nyhed som denne altid udløse et frasalg.

Med en stemning der er værre på det bredere marked end på noget andet tidspunkt efter GFC, såvel som kryptovalutaerne der står overfor alle mulige vanskelige spørgsmål i kølvandet på Terra-implosionen, så har rummet ganske enkelt brug for at Ethereum holder sin del af aftalen og komme med en vellykket fusion.

Jeg tror dog stadig, vi er på sporet med hensyn til august – hvor Ropstens testnet-fusionen var dagens helt store gode nyhed, og var således en af de afgørende begivenheder inden ansøgningen til mainnettet. Men igen, så troede jeg at nedlukningerne kun ville vare tre uger, hvor jeg i løbet af de sidste to år i stedet endte med at spendere så meget tid indespærret i mit soveværelse, at jeg helt glemte hvordan himlen så ud.

Lad os derfor håbe på, at jeg ikke gentager mine tidligere fejltagelser i dette tilfælde.