Den Europæiske Union er ivrig efter at regulere kryptomarkedet mere stringent, og i forlængelse heraf har Den Europæiske Centralbank været kritisk over for kryptovaluta. Formand Christine Lagarde optrådte tidligere på tv og kaldte krypto værdiløs.
Men ved de, hvem “fjenden” er? For at kortlægge dette har Den Europæiske Centralbank (ECB) for nylig offentliggjort en rapport med titlen “Decrypting financial stability risks in crypto-asset markets”.
Én ting er sikkert, og det behøver man ikke en rapport for at vide, nemlig at interessen for kryptovaluta er steget dramatisk siden starten af corona. Heldigvis er det også ECB’s konklusion. De skriver, at på trods af den seneste nedgang er kryptomarkedet som helhed syv gange større end i begyndelsen af 2020.
Forbrugerne spiller en stor rolle
Deres rapport omfattede adskillige forbrugerundersøgelser i Belgien, Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien og Holland.
Disse undersøgelser viste, at omkring 10% af husstandene kan eje kryptovaluta. Interessant nok rapporterede de fleste af ejerne at eje mindre end $5.000, mens kun 6% hævdede at have mere end $30.000 i krypto.
Men hvem investerer egentlig i kryptovaluta? Det er primært unge voksne mænd og højtuddannede. Og dette er en interessant statistik: Hvis deres finansielle færdigheder rangerer på højeste eller laveste niveau, er der en god chance for, at nogen vil have kryptovaluta.
Institutionelle investorer ønsker (indirekte) krypto
Betænkningen ser ikke kun på forbrugernes rolle, men også på institutionelle investorers rolle. De skriver, at der var en stigning i korrelationen mellem kryptovaluta og aktiekurser under (og efter) markedsstressen i marts 2020, samt under faldene på markederne i december 2021 og maj 2022.
Ifølge rapporten tyder dette på, at kryptomarkedet i volatile perioder er blevet tættere knyttet til traditionelle risikoaktiver, en tendens, der til dels kan skyldes den større involvering af institutionelle investorer.
Kigger vi på de seneste 15 dage, kan det ses, at bitcoin ikke har formået at holde sig over 30.000 euro, bitcoin-prisen er lige nu 37 % lavere end i begyndelsen af 2022. I samme 15-dages periode er Shopify-aktien faldt med 76 %, Snap styrtede 73 %, Netflix faldt 70 % og selv Cloudflare faldt 62 %. Det er alle aktier i store teknologivirksomheder, så måske er lidt bitcoin i en portefølje ikke så dårlig en idé. Ifølge ECB er der bestemt efterspørgsel efter noget bitcoin til deres portefølje blandt institutionelle investorer.
Fidelity Digital Assets undersøgte også europæiske institutionelle investorer, hvor 56 % rapporterede eksponering for kryptovaluta. Det er en stigning på 45 % i forhold til 2020. Ifølge ECB kan det skyldes, at regeringens tiltag kunne have været fortolket som godkendelse af kryptoaktiver. For eksempel har tyske institutionelle investeringsfonde siden juli 2021 lov til at investere op til 20 % af deres beholdning i kryptovaluta.
Flere muligheder for at investere
Dette er delvist gjort muligt af den stigende tilgængelighed af kryptobaserede derivater og værdipapirer på regulerede børser, såsom futures, børshandlede noter, børshandlede fonde og OTC-handlede trusts, som er vokset i popularitet i Europa i de senere år. .
Disse produkter har sammen med clearingfaciliteter gjort kryptoaktiver mere tilgængelige for investorer, da de kan handles på traditionelle børser. Dette sikrer også, at investoren ikke behøver at bekymre sig om opbevaringen og sikkerheden af deres krypto. Alligevel halter Europa bagud i forhold til resten af verden, kun 20 % af kryptofondene er placeret på vores kontinent.
Kryptovaluta indebærer risici
Ifølge rapporten vil institutionelle investorers interesse for kryptovaluta kun vokse, men det vil medføre større risiko. Det skyldes blandt andet, at europæiske banker tilbyder derivater på krypto, uden egentlig at have kryptoen på lager. Disse afledte kryptoprodukter sporer ydeevnen af de forskellige kryptokurser. Forskerne siger om dette:
“Enhver krypto-baseret eksponering af institutioner, især hvis de involverede aktiver er usikrede, kan bringe kapitalen i fare med potentielle afsmittende effekter på investorernes tillid, udlån og finansielle markeder, hvis eksponeringerne er af tilstrækkelig størrelse.”
For at begrænse disse risici, og for at beskytte investorerne mod sig selv (suk), er der fremsat forslag til skærpet regulering. Disse mangler stadig at blive godkendt.
Et af forslagene omfattede Markets in Crypto-Assets Regulation (MiCA) for at styrke markederne og kontrollere regulatoriske usikkerheder. MiCA-forslaget blev allerede offentliggjort i september 2020 og er endnu ikke godkendt. Det betyder, at den først vil blive anvendt i 2024, da den først forventes anvendt 18 måneder efter dens ikrafttræden.