Bitcoin har været en af de hurtigst accelererende aktivklasser i historien.
Efter at have handlet til brøkdele af en krone for 14 år siden, så steg mønten hele vejen op til næsten $69.000 sidste år.
Det er på baggrund af denne kontekst med uhørte gevinster, der viser, hvor bemærkelsesværdigt det er, at det meste af Bitcoin-udbuddet nu lider tab. Sammenligner man den nuværende pris på Bitcoin med den pris, som mønterne indenfor hver eneste adresse sidst formåede at præstere, så er kun 49,4% af adresserne i overskud.
Bortset fra et par korte besøg under 50% i september, så er det første gang siden COVID-panikken i marts 2020, at størstedelen af Bitcoin-adresserne har været i minus.
Menneskelige følelser
Måske er der en lektion i FOMO (Fear Of Missing Out) her et eller andet sted.
Det er forbløffende, hvor mange penge der strømmede ind på kryptovaluta markederne under pandemien, hvor kryptovalutaerne konstant blev dækket af medierne, Zoom chatrum og mainstream bevidstheden, at størstedelen af netværket nu er endt under vandet.
Zoomer man yderligere ud til Bitcoins begyndelse i 2010, så viser det, hvordan prisen virkelig er steget i løbet af de sidste år – såvel som antallet af adresser i overskud styrtdykkede derefter, da musikken stoppede.
Dette viser os ikke rigtig noget, som vi ikke allerede vidste, men jeg syntes ikke desto mindre at det understregede, hvor brutalt dette bjørnemarked har været. Når vi ser tilbage på bjørnemarkedet i 2018, så blev bunden ramt, da adresserne i profit styrtdykkede til under 40%.
I marts 2020 – selvom dette var en ekstrem afvigende måned – var det tidspunkt, hvor COVID virkelig ankom, og hvor vi efterfølgende faldt til under 45%.
Set i denne kontekst har vi lidt mere at komme efter her. Men hvad er denne kontekst egentlig? Jeg tror faktisk, at målingerne fra de tidligere kryptovaluta vintre stort set er irrelevante her. Kryptovalutaerne har udviklet sig alt for meget til at kunne sammenlignes med de dage, hvor likviditeten var så knap, og Bitcoin var begrænset til de mest fjerne hjørner af internettet. Dengang var det ikke et almindeligt finansielt aktiv, og derfor tøver jeg med at konkludere alt for meget ved at studere disse tidsperioder.
For det andet fandt de tidligere cyklusser ikke sted i forbindelse med et bjørnemarked på tværs af samtlige finansielle aktiver. Aktiemarkedet har udskrevet ustoppelige gevinster siden 2009, som var det samme år som Satoshi Nakamoto i det væsentlige opfandt kryptovalutaerne, da han udgav Bitcoins hvidbog.
Lad mig derfor være helt klar her: Kryptovaluta har aldrig eksisteret, mens der har været et bredere bjørnemarked eller – tør jeg sige det – en recession. Med dette i baghovedet, så bør enhver sammenligning med tidligere cyklusser foretages med forsigtighed. Dette er ikke et tilfælde af blot at vente på, at vi uundgåeligt vender tilbage.
Måske er det netop dette, der vil ske. Hvem ved – men min pointe er, at denne type blind optimisme er malplaceret. Dette er et hidtil uset miljø for kryptovalutaerne.
Og netop fordi flere adresser giver underskud, så viser dette, hvor langt vi er faldet siden storhedsdagene.