Det er næsten et år siden, at Facebooks administrerende direktør og ærkeskurk Mark Zuckerberg annoncerede, at hans firma ville skifte til Meta.
Det var en enorm hensigtserklæring om retningen af metaverset, som mange var begyndt at hævde ville omfatte alt fra socialt samvær til at shoppe, og fra arbejde til underholdning.
Og som jeg skrev om i sidste uge , så var dette en satsning, der har vendt sig mod milliardæren.
Men ser vi det samme mønster på tværs af markedet? Er interessen for metaversen aftagende?
Det første sted jeg besøgte var Google, hvor en analyse af søgeresultaterne maler et billede af en stor stigning i interessen for udtrykket “metaverse” efter at Zuck gik “all-in” i oktober sidste år. Ikke længe efter var der en støt nedadgående tendens.
Uden tvivl et fordømmende diagram. Men hvor meget af dette kan tilskrives selve metaverse begrebet, og hvor meget er blot en konsekvens af det bredere makro-bjørnemiljø?
Det er svært at sige, men der er ingen tvivl om, at mange metaverse-projekter var markant overhypede. Det er muligt at tro på metaverset, men samtidig have den opfattelse, at mange af de forskellige tokens i rummet enten er overvurderede, tilbyder minimal nytte eller begge dele.
En ting som jeg stadig ikke kan finde ud af, er hvorfor så mange investorer er villige til at hælde kontanter i alt, hvad der er eksternt relateret til metaverset, uanset om investeringen har en verificerbar plan for at vinde markedsandele i det kommende metavers – uanset hvordan det end måtte se ud.
Selvfølgelig er denne blinde satsning faldet fra et klippe nu, hvor markedet er så brutalt, men mange af disse virksomheder har stadig enorme værdiansættelser, selv efter et fald på over 80%.
Dot com-boblen
Lad os ikke glemme, at internettet har ændret verden på utænkelige måder, og har overgået selv de største tyres forventninger. Og alligevel, glem ikke hvor mange virksomheder der gik under, da dot com-boblen bristede.
Priceline.com er en rammende reference. Du genkender måske ikke navnet i dag, men dette var engang en af de største internetvirksomheder i verden. Tesen var attraktiv: Blandt den halve million flybilletter, der ikke blev solgt hver eneste dag, så kunne kunderne bruge Priceline til at indtaste den pris, som de ville være villige til at betale.
På den måde afviklede luftfartsselskaberne deres overskydende lagerbeholdning, kunderne købte billige flybilletter, og således blev der fundet markedsligevægt. Det giver da også en smule mening, gør det ikke? Og hver eneste gang snuppede Priceline en portion af hver eneste transaktion.
En tilsyneladende fornuftig forretningsplan; et hul i markedet; og noget, der ville have fået folk til at sige “åååh, det er så smart”.
Hjemmesiden blev lanceret i 1998, og indenfor syv måneder havde den solgt 100.000 billetter. Blot 13 måneder efter lanceringen blev den børsnoteret til $16 pr. aktie. Aktien toppede denne første dag til $88 og faldt til ro ved $69. Der var også planer om at udvide yderligere – hvorfor kunne systemet ikke fungere lige så godt indenfor andre områder, såsom hotelværelser, togbilletter og endda realkreditlån?
Efter lukningen på $69 efter børsintroduktionen blev Priceline værdisat til næsten $10 milliarder. Den blev den mest værdifulde virksomhed i internettets korte historie.
Og så faldt aktien med 94%.
Denne historie er selvfølgelig ikke enestående. Nasdaq mistede over en tredjedel af sin værdi lidt over en måned efter at have toppet i april 2000.
Hvad har dot com-boblen med metaverset at gøre?
Hvilket bringer mig videre til min pointe. Man kunne sagtens tro på internettet uden at tro på samtlige af de virksomheder, der påstod at være “internetvirksomheder”. Disse virksomheder var notorisk tabsgivende virksomheder, og begrebet overskud var ukendt i dot com-dagene. Priceline led f.eks. et tab på $142,5 millioner i selskabets første kvartaler.
Og alligevel ændrede internettet tilsyneladende verden.
Der er mange Pricelines derude i dag. Måske er dot com-æraens “profit” metaverse-æraens “nytte”. Før du investerer i nogen af disse tokens, så bør du først spørge dig selv – hvad gør de egentlig? Har de en klar køreplan i forbindelse med at udnytte metaverset til at skabe noget af håndgribelig værdi? Vigtigst af alt, er der nogen nytte at finde her?
De virker måske som nogle lidt grundlæggende spørgsmål. Og det er også lidt af pointen. De er virkelig grundlæggende – men på trods af dette er der så mange mønter, der ikke kan besvare dem. Lad os ikke glemme, hvor nemt det faktisk er at skabe en kryptovaluta; ved blot at kopiere og indsætte kan man teknisk set skabe en kryptovaluta. Kombiner dette med det faktum, at så mange penge strømmede ind i rummet – både fra investorerne og fra VC’er – og så er det ingen overraskelse, at så mange tokens er fuldstændig kollapset.
For hver eneste Amazon findes der ti Pricelines.
Og den anden ting der skal nævnes her, er at der (naturligvis) ikke er nogen garanti for, at metaverset vil blive lige så indflydelsesrigt for verden, som internettet var. Selv hvis internettet rammer alle tænkelige mål, så er der stadig rigtig mange Pricelines derude. Prøv bare at forestille dig, hvor mange der ville være, hvis internettet floppede?
Afsluttende tanker
Bare fordi du tror på metaverset, så skal du ikke blindt kaste dig over alt indeholdende navnet “metaverse”.
I den overskuelige fremtid vil hver eneste kryptovaluta – metaverset eller noget helt andet – naturligvis fortsætte med at følge aktiemarkedet – sådan er makroklimaet lige nu. Så selv de virksomheder, der tilbyder nytteværdi, og som kunne have gode forudsætninger for at udmærke sig på anden vis, vil ikke give afkast til investorerne, så længe det bredere marked fortsat halter.
Men selvom markedet efterhånden kommer sig, så er de forskellige metaverse tokens stadig nødt til at bevise, at de rent faktisk udretter noget – hvilket mange af dem ikke kan. Som altid ved investering er det derfor vigtigt at udvise rettidig omhu med den pågældende mønt, blokere støjen og stille dig selv nogle af de grundlæggende spørgsmål som diskuteret ovenfor.
Lad ikke metaverset forføre dig med dens søde ord hvisket i dit øre. En utopisk drøm vil i sidste ende nemlig ikke kunne betale regningerne, og det har vi dot com-boblen som bevis for.