Bitcoins “hedge”-fortælling er død, idet de spekulative prisbevægelser fortsætter

Bitcoin Dogs Betalingsmiddel
VERDENS FØRSTE BITCOIN-ICO PRESALE SLUTTER DEN 15. MARTS
Bitcoin Dogs Betalingsmiddel
VERDENS FØRSTE BITCOIN-ICO PRESALE SLUTTER DEN 15. MARTS

Bitcoins “hedge”-fortælling er død, idet de spekulative prisbevægelser fortsætter

By Dan Ashmore - Min. læsning (kort)

Vigtigste konklusioner

  • Krypto er steget her i begyndelsen af året på baggrund af forventninger om, at renten kunne blive sat ned hurtigere end forventet
  • Dette står i kontrast til det synspunkt, at krypto er ukorreleret, hvilket beviser, at dette er falsk
  • En vurdering af krypto kursen gennem pandemien og den efterfølgende renteforhøjelsescyklus viser en ekstremt risikabel aktivklasse, der bevæger sig på linje med de andre spekulative aktivklasser

I løbet af de sidste par måneder er markederne blevet grønne på baggrund af, at inflationstallene er blevet blødere rundt om i verden. Krypto er ikke blevet udeladt af invitationslisten, hvor de digitale aktiver er steget til deres stærkeste rally i 9 måneder.

Hvis der nogensinde var nogen tvivl (og det burde der nu ikke være), så beviser dette én gang for alle, at enhver fortælling om at krypto er et ukorreleret aktiv, er stendød.

Pandemisk tyreløb

For hurtigt at opsummere de sidste par år i kryptoland, bevægede aktivklassen sig i første omgang voldsomt opad, da centralbanker verden over førte en ultralav rentepolitik.

Da økonomierne gik i stå i forbindelse med den ultimative sorte svane begivenhed, nemlig COVID-19-pandemien, så stod nationerne overfor meget usikre udsigter i 1. kvartal af 2020. Med nedlukninger der fejede over verden, så blev centralbankerne tvunget til at gøre, hvad de kunne for at stimulere disse brat lukkede samfund.

Dette betød stimuluspakker af et hidtil uset omfang.

Med al denne stimulans og generationsbillige penge gik risikoaktiverne bananas. Den største leder af dem alle var kryptovalutaerne. Nogle hævdede, at aktiverne steg som et resultat af den uundgåelige inflation, der ville følge af al denne ekspansive valutapolitik, idet krypto var en beskyttelse (hedge) mod fiat-systemet. Argumentet viste sig ikke at holde.

Overgangen til et nyt renteparadigme

Året 2022 bød faktisk på en stigning i inflationen, og denne gang blev centralbankerne tvunget til at gøre det modsatte – nemlig aggressivt hæve renterne, da leveomkostningerne steg på ubamhjertig vis.

Dette har tøjlet risikoaktiverne, og helt efter spillebogen. Likviditet suges ud af systemet, hvilket undertrykker efterspørgslen. Investorerne har nu alternative værktøjer, hvor de kan parkere deres formue og tjene et afkast, hvor statsgaranterede obligationer nu fremstår som et rimeligt alternativ, hvilket er i modsætning til nulsatserne tidligere (eller de negative satser i nogle nationer).

Men krypto fulgte med resten af verdens risikoaktiver nedad. Ikke kun det, men omfanget af nedsmeltningen i sektoren var ulig noget, som vi har set i en større aktivklasse i lang tid. Bitcoin mistede over tre fjerdedele af sin markedsværdi, og den kom positivt ud sammenlignet med altcoins, hvoraf mange af disse blev smadret.

Og nu har de sidste par måneder budt på mere optimistisk læsning vedrørende inflationen. Tallene er stadig skræmmende, men der har alligevel sneget sig en lille smule positivitet ind i forbindelse med, at det værste nu kunne være overstået. Selvfølgelig er der stadig en krig i gang i Europa, og lige nu er frygten forhøjet for, at en recession kunne være nært forestående (hvis ikke allerede ankommet), men hey – lad os fejre alle de små sejre vi nu kan.

Aktiemarkedet er forsigtigt krøbet opad, idet markedet bevæger sig i forventningen om, at de høje renter vil ophøre hurtigere end tidligere forventet.

Det eneste er, at krypto også er steget. Ikke kun det, men de har faktisk kunne melde om gevinster, som blæser bevægelserne på aktiemarkederne ud af vandene.

Hvilket lidt tyder på, at dette måske slet ikke er en inflationssikring. Efterhånden som inflationen falder igen, og sandsynligheden for de lavere satser og endnu en ekspansionsperiode vokser, så stiger krypto også. Verden er mærkelig.

Korrelationen vs aktiemarkedet er fortsat høj

Beviserne taler for sig selv. Det er ret tydeligt ved blot at se på prisdiagrammet for S&P 500 vs Bitcoin, at sammenhængen her er skarp – hvor den vigtigste lurende variabel er renterne.

Krypto er helt bogstaveligt det modsatte af et ukorreleret aktiv – de har bevæget sig i tandem med aktiemarkedet i de sidste par år.

Interessant nok har der dog været perioder med afkobling. Desværre er disse kommet midt i en række krypto-specifikke nedbrud. For at vise dette plottede jeg Bitcoin/S&P 500-korrelationen mod Bitcoin-prisen over de sidste par år.

Korrelationen har været høj, bortset fra nogle få vigtige perioder – der alle opstod, da Bitcoin-prisen styrtdykkede. Det seneste eksempel var tilbage i november 2022, hvor krypto havde store problemer midt i FTX-kollapset.

Der er virkelig ingen diskussion her. Krypto er et meget korreleret aktiv med en ekstrem medfølgende risiko. Spørgsmålet er blot om de kan fjerne denne rolle på lang sigt. Men enhver tanke der bestrider, at krypto i øjeblikket ikke er vildt spekulativ, er langt ude i skoven.