Hvorfor stiger kryptovaluta priserne? 2023 får en varm start

Hvorfor stiger kryptovaluta priserne? 2023 får en varm start

By Donal Ashbourne - Min. læsning (kort)

Vigtigste konklusioner

  • Kryptovaluta markederne er kommet i gang med positive makronyheder
  • Næste inflationsmåling udkommer på torsdag, hvilket vil forårsage yderligere volatilitet
  • Kampen mod inflationen har lang vej at gå endnu, og investorerne er ikke ude af skoven endnu
  • Solana er steget 65% siden nytårsdag, men faldt drastisk før, og der er stadig problemer

Efter det, der mildest talt var et temmeligt skuffende år inden for kryptovaluta i 2022, så er det nye år begyndt positivt.

Bitcoin, Ethereum og alle deres andre venner blev smadret sidste år, men ni dage inde i 2023 er der nu igen grønt på tavlen. Lad os derfor tage et kig på hvorfor dette mon er, og om vi vil komme til at se mere af det samme, eller om priserne vil vende tilbage til smerten fra 2022.

Makro giver momentum til kryptovaluta løb

Den største enkeltårsag til kryptovaluta stigningen i år er den samme grund, som trak hele rummet ned sidste år: nemlig makro.

Aktiemarkedet har fået en positiv start på det nye år. Dette kommer på baggrund af, at inflationsmålingerne over hele kloden er lavere end forventet. Selvom der stadig er lang vej at gå i kampen mod denne voldsomme leveomkostningskrise, så har de seneste data givet investorerne håb om, at centralbankerne kunne vende deres politik med høje renter tidligere end forventet.

Efter et årti med lave renter gik verden over til et nyt renteparadigme i 2022, da renterne blev hævet aggressivt som reaktion på inflationskrisen. Dette havde til formål at begrænse efterspørgslen og i sidste ende priserne der løb ud af kontrol. Som et resultat af dette faldt samtlige risikoaktiver, og der er intet mere risikabelt end kryptovaluta. Så markedet gik derfor nedad.

Solana afkobles fra markedet

Selvom makro klart er den store drivkraft her, så er der stadig idiosynkratiske risici og hændelser indenfor kryptovaluta rummet. Se ikke længere tilbage end sidste år, hvor tre store begivenheder (Luna, Celsius og FTX) forårsagede store fald og afvigelser fra aktiemarkedet, som ellers viste ekstrem høj korrelation med Bitcoin.

For at begynde året har vi set Solana kaste sig ud foran mængden og indtil videre melde om et bemærkelsesværdigt afkast på 65% efter at have åbnet året på $10 for nu at handle til $16,50.

Jeg skrev en artikel i sidste uge, hvor jeg dykkede dybt bed i Solana, men det er i denne sammenhæng tilstrækkeligt at sige, at mønten har store problemer. Mellem gentagne afbrydelser, der har set flere store projekter flygte fra blockchainen, så har Solana også lidt som følge af dets tætte bånd med den vanærede Sam Bankman-Fired. Nedenstående diagram viser, at selvom denne tilbagevending virker stor med 65%, så er dette stadig en dråbe i havet sammenlignet med det frie fald, som mønten har oplevet.

Denne stigning i løbet af den sidste uge kan i det mindste delvist tilskrives Bonk, der er det seneste meme-mønt fænomen, som jeg også analyserede i sidste uge. Vi ved efterhånden, at vi ikke skal læse for meget i hunde tokens, men ikke desto mindre har stigningen i det mindste lettet noget af smerten for Solana investorerne.

Hvad hvis Bitcoin fortsætter med at stige?

Hvad fremtiden angår, så er denne enhvers gæt. Den næste store dag er nu på torsdag, hvor de seneste CPI-tal afsløres. Hvis inflationen i USA bliver blødere end forventet, så kan du derfor forvente, at markederne stiger opad på grund af det fornyede håb.

Det kommer virkelig ned til det samme, som det har gjort sidste år: Kryptovaluta markederne vil først stige meningsfuldt, når Federal Reserve skifter fra sin i øjeblikket aggressive rentepolitik.

Til gengæld fastholder Fed, at renterne vil fortsætte med at stige, så længe inflationen er høj. Med et arbejdsmarked der stadig er stramt og eb kerneinflationen der fortsat er vedholdende (den overordnede rate er delvist faldet på grund af energipriserne, hvorimod kerneinflationen typisk er det tal, som lovgiverne fokuserer på), så er der stadig lang vej igen.

I sidste ende vil 2023 på kryptovaluta markederne sandsynligvis blive defineret af, hvad der sker i forbindelse med denne kamp mellem Fed og inflationen. Indtil det meget sagnomspundne omdrejningspunkt faktisk opstår, så kunne det dog forblive en hård tid for de digitale markeder.