Hvad betyder afskedigelserne hos Crypto.com? Kryptovaluta vinteren raser videre

Hvad betyder afskedigelserne hos Crypto.com? Kryptovaluta vinteren raser videre

By Dan Ashmore - Min. læsning (kort)

Vigtigste konklusioner

  • Crypto.com afskediger 20% af sine medarbejdere efter at have skåret 5% ned sidste sommer
  • De andre børser Coinbase, Kraken, Huobi og Swyftx har alle skæret ned i forhold til sidste måned
  • Teknologisektoren som helhed afskediger tusindvis af ansatte, hvor Amazon, Salesforce, Meta og Twitter blot er nogle få af de store navne
  • Kryptovaluta sektoren fejlbedømte sin sårbarhed overfor prisniveauerne på markedet og bød hybris velkommen
  • Bitcoins volatilitet blev overset, da virksomhederne ekspanderede aggressivt under COVID

Crypto.com er blevet det seneste kryptovaluta firma til at afskedige medarbejdere, og annoncerede denne fredag, at de vil skærer ned med 20% af deres arbejdsstyrke. Administrerende direktør Chirs Marszalek gav “markedsforholdene og og de seneste branchebegivenheder” skylden for nedskæringen, hvilket er på linje med hvad de andre krypto-chefer har givet skylden efterhånden som bjørnemarkedet fortsætter med at tage flere ofre.

Afskedigelser oversvømmer branchen

Crypto.com er langt fra den eneste børs , der er blevet tvunget til at gøre et antal medarbejdere overflødige. Kraken, Swyftx og Huobi har alle afskediget medarbejdere i den sidste måned. Kraken reducerede sit personale med 30%, den australske børs Swyftx reducerede med 40% og Huobi afskedigede 20%. Coinbase annoncerede også tidligere på ugen, at de ville afskedige 20% af deres arbejdsstyrke efter at have afskediget 18% i juni.

Det er dog ikke kun kryptovaluta virksomhederne, der er blevet ramt. Teknologiområdet generelt har haft det vanskeligt. Amazon, Twitter, Meta og Salesforce er blot nogle få af de navne, der har reduceret deres arbejdsstyrke med tusindvis af ansatte.

Teknologisektoren er notorisk volatil og er blevet ramt af de stigende renter det seneste år. Netop fordi så mange teknologivirksomheder ikke formår at tjene penge, så er værdiansættelserne ofte afledt af en diskontering af det fremtidige cashflow tilbage til nutiden. Da renten var nul førte dette til høje værdiansættelser over hele linjen.

Men med den nuværende inflationsspiral, så er centralbankerne blevet tvunget til at hæve renten aggressivt. Dette har sænket værdien af disse tilbagediskonterede cashflows og reduceret virksomhedsvurderingerne.

Smitte i cryptocurrency-industrien

Men kryptovalutaerne har også stået over for sine egne kampe adskilt fra makroklimaet. Der er ingen mangel på skandaler at pege på, når Marszalek taler om de “seneste branchebegivenheder”, hvor den seneste var det spektakulære sammenbrud af FTX.

Børsen var en af de tre største sammen med Coinbase og Binance, og dens bortgang har udløst en ny bølge af smitte udover hele branchen.

Selvom $8 milliarder er mængden af de kundeaktiver, der er forsvundet i forbindelse med FTX-skandalen, så var LUNA-krakket i maj måske endnu mere ødelæggende, idet økosystemet til en tidligere værdi på $60 milliarder kollapsede efter dødsspiralen af dens ikke-så-stabile stablecoin, UST.

Dette udløste en række konkurser og kollapser på tværs af hele branchen, herunder kryptovaluta låneudbyderen Celsius og hedgefonden Three Arrows Capital.

Disse skandaler har fået priserne til at styrtdykke. Med de faldende priser, mængder og interesse, sideløbende med den makromodvind, som jeg nævnte tidligere, så er kryptovaluta virksomhederne nu blevet tvunget til at skære ned på deres drift bare for at overleve.

Crypto.coms udvidelse var for hurtig

En kritik, som langt fra er begrænset til Crypto.com, går på, at børsen ekspanderede for hurtigt under hysteriet på det pandemiske tyremarked.

“Vi voksede ambitiøst i begyndelsen af 2022, idet vi byggede videre på vores utrolige momentum og tilpassede os kursen indenfor den bredere branche. Denne kurs ændrede sig hurtigt med et sammenløb af en række negative økonomiske udviklinger”, sagde direktør Marszalek.

Crypto.com har oplevet en voldsom vækst til 70 millioner brugere. Men den har dog også haft sin portion af fejltrin undervejs. I februar modtog børsen udbredt kritik for en temmelig skræmmende Matt Damon Superbowl-annonce. Reklamen kostede $10 millioner, og Crypto.com afskedigede 5% af sin arbejdsstyrke blot fire måneder senere, hvilket var det største af alle signaler om, at de havde fejlvurderet tyreløbets bæredygtighed.

“De reduktioner, som vi foretog i juli sidste år, positionerede os til at overleve den makroøkonomiske nedtur,” sagde Marszalek.  

Han tilføjede dog, at “det ikke redegjorde for det seneste sammenbrud af FTX, som markant skadede tilliden til branchen. Det er af denne grund, da vi fortsat fokuserer på forsigtig økonomisk styring, at vi tog den svære, men nødvendige beslutning om at foretage yderligere reduktioner for bedre at positionere virksomheden til langsigtet succes”.

Kryptovaluta virksomhederne fejlbedømte korreleret natur

Selvom disse hændelser blev beskrevet som “uforudsigelige”, så peger nogle analytikere på en fejlstyring af risikoen, set i betragtning af hvor korreleret branchen er til Bitcoin prisen. Bitcoin har været notorisk ustabil historisk, hvor det nedenstående diagram viser, hvor mange tilbagetrækninger branchen har lidt.

Der var en optimisme under COVID, at kryptovalutaerne endelig havde slået denne tendens til aggressive bjørnemarkeder. I sidste ende var dette en misforståelse, hvor meget af udvidelsen var baseret på billige penge og en varm pengeprinter.

Feds renteforhøjelser trak likviditeten ud af systemet, og risikoaktiverne faldt derefter kraftigt. Der er få aktiver længere ude på risikospektret end kryptovalutaer, der efterfølgende blev knust.

Et kig på Coinbase aktiekursen i løbet af 2022 er alt, der skal til for at se, hvor hurtigt tingene er gået galt for kryptovaluta børserner. Siden den blev børsnoteret i april 2021, så har Coinbase mistet næsten 90% af sin værdi.

Et diagram der illustrerer, hvor afhængige af krypto-guderne disse børser er, er når Coinbases aktiekurs sammenlignes med Bitcoin kursen.

Korrelationen er ekstrem, hvor en faldende Bitcoin pris er forbundet med et fald i volumen og interesse for branchen, hvilket i sidste ende betyder mindre indtægter for kryptovaluta børserne.

Afsluttende tanker

Det er naturligvis alt sammen meget godt set i bakspejlet. Ikke mange kunne forudsige en tilbagetrækning af denne størrelsesorden, og som sagt ovenfor, så bliver teknologisektoren udenfor kryptovaluta også straffet.

Selvom Crypto.com helt sikkert har begået nogle fejl og har fejlvurderet, hvor sårbare de er overfor det overordnede prisniveau og volatiliteten på kryptovaluta markedet, så er de dog langt fra den eneste.

Makroklimaet har ændret sig umådeligt meget i løbet af det sidste år, hvor hastigheden af rentestigninger har overrasket alle involverede parter. Det ville aldrig være gået godt for kryptovalutaerne, og så tæller dette ikke engang alle de skandaler, der har rystet rummet.