- ” Hvis de kan overføre gælden til de fremtidige vælgere, så kan de vinde de nuværende vælgeres stemmer. Så regeringens incitament handler om at skabe inflation, fordi det sænker omkostningerne forbundet med at låne penge.”
- “Du skal beskytte dig selv i dette inflationære miljø. Men hvis du allerede er super rig, og du allerede ejer alle disse aktiver, så vinder du som standard”.
- “I 2020 rapporterede Forbes, at stigningen i velstand hos Forbes (rigeste) 400 personer steg mere i 2020 end i noget andet år, siden de begyndte deres liste. Grunden til denne rekordhøje stigning var fordi de trykte penge.”
- »Hvad er incitamentet for en politiker? Incitamentet for en politiker er at få magten og blive ved magten…hvordan vil de forsøge at få flere stemmer? Ved at bruge en hel masse penge uden at tage penge fra skatteyderne…de sender med andre ord blot regningen videre.
Denne her var en sjov en.
Der er større ting i verden end kryptovaluta; vigtigere spørgsmål. Michael Kong, der er administrerende direktør for Fantom, forstår dette. Det er også dette problem, som kryptovaluta forsøger at løse, selvom vi endnu ikke er nået i mål – noget som han erkendte, og vi diskuterede længe og vurderede, om det er rimeligt at sammenligne kryptovaluta fænomenet med internetvæksten eller andre af de referencepunkter, som man ofte støder på.
Personligt er jeg pessimistisk med hensyn til økonomiens tilstand lige nu. Leveomkostnings krisen har ramt almindelige mennesker hårdt. Boligpriserne bliver mere og mere uoverkommelige – hvilket er en del af grunden til, at jeg forlod mit hjemland Irland og flyttede til Colombia. Politikerne er gået fra at kalde inflationen “forbigående” til at skyde skylden på Putins krig før de i sidste måned skiftede tone til at sige, at “det er et problem, der dog er toppet og vil være under kontrol ved udgangen af 2022”.
Michael er administrerende direktør for Fantom, som er en af de største kryptovalutaer derude. Podcast episoden fandt sted kun et par timer efter, at CPI-rapporten for juni afslørede, at inflationen igen var steget til 9,1%. Michael er en dyb tænker og har masser af fascinerende synspunkter om, hvor han ser priserne på finansielle aktiver befinde sig fremadrettet, hvorfor økonomien er i problemer, det politiske klima og ulighedskløften.
Vi diskuterede også Fantom (naturligvis!). Vi dykkede ned i, hvad der adskiller den fra de rivaliserende kryptovalutaer med hensyn til valideringsmekanismen, og han var forfriskende ærlig omkring de afvejninger, der blev foretaget ved at prioritere de attraktive funktioner, såsom de lave gebyrer og høje transaktionshastigheder. I virkeligheden var podcasten opdelt i to dele: Fantom / Blockchain teknologi og Makro / Dagens samfund og økonomi, som jeg har tidsstemplet i beskrivelsen nedenfor.
Konkurrencen
Jeg tror på, at kryptovaluta ofte lider af tribalisme, et argumenterende og konkurrencepræget landskab, hvor investorerne nogle gange angriber hinanden, fordi de kan lide visse mønter og ikke andre. Jeg satte virkelig pris på, at Michael erklærede, at Fantom “stod på skuldrene af Ethereum-giganter”, og var således stor nok til at rose en rivaliserende mønt for at have lagt en masse af grunden indenfor branchen.
Selvfølgelig mener han, at Fantom har forbedret visse aspekter af deres teknologi, som vi selvfølgelig diskuterede indgående, men det var alligevel rart at høre en objektiv og velafbalanceret mening fra ham.
Makro
Min yndlingsdel var, da Michael viste, hvor meget i kontakt han var med den økonomiske virkelighed, som så mange mennesker står overfor. Han beklagede sig over, at pengeudskriveren tog penge fra de fattige og lagde dem i hænderne på de rige i så voldsom en grad under COVID, og det faktum, at de medarbejdere, der lever fra lønseddel til lønseddel endte med at betale prisen.
“Dette fører til en massiv formueoverførsel fra de fattige til de rige. Dette er en af grundene til, at jeg i sin tid valgte at træde ind i krypto… Jeg kan ikke ændre det politiske system; Jeg er blot en enkelt vælger ud af 20 millioner i Australien. Men det som jeg dog kan gøre, er at have indflydelse på mit eget liv, og kontrollere det, som jeg er i stand til at kontrollere” – Michael Kong
Vi talte også om, hvad man kan gøre for at beskytte sig selv, mens værdien på fiat-valutaerne fortsætter med at udhule økonomien, hvor priserne på varer stiger, og det generelt bliver mere udfordrende at leve. Og hvorfor det hele desværre er designet til fordel for de rige.
” Du er nødt til at beskytte dig selv i dette inflationære klima. Men hvis du allerede er super rig, og du allerede ejer alle disse aktiver, så vinder du som standard. Det er derfor, at Forbes i 2020 kunne rapportere om, at stigningen i velstand for Forbes (rigeste) 400 steg mere i 2020 end i noget andet år, siden de begyndte deres liste. Grunden til denne rekordhøje stigning var fordi de trykte penge.«.
For mig er det den udvidelse af ulighedskløften, der er den chokerende del af alt dette. Vi så dette ske under COVID, da de, der var heldige nok til at kunne arbejde hjemmefra (herunder mig selv bare for en god ordens skyld) var relativt immune (undskyld ordspillet) overfor det økonomiske blodbad, som nedlukningerne var skyld i.
På den anden side blev de, der arbejdede indenfor personlig betjening, såsom ansatte indenfor restaurationsbranchen, detailhandlen, kunstnere og så mange andre, nådesløst ramt. De folk der levede fra lønseddel til lønseddel havde pludselig ikke længere en lønseddel, mens de der arbejde hjemmefra blot skulle trække i joggingbukserne, og sørge for at deres seng ikke var uredt i baggrunden af deres Zoom-opkald.
Regeringens løsning overførte i det store og hele blot pengene fra de fattige til de rige. Enorme stimuluspakker har blot haft til formål at udløse denne enorme inflationskrise, hvilket yderligere forværrer de vanskeligheder, som de selvsamme lønseddel til lønseddel folk oplevede under selve pandemien.
Michael Kong forstår alt dette. Han er administrerende direktør og åbenlyst meget intelligent, men han forstår dog alligevel hvordan verden fungerer. Han forsøger også at gøre en forskel. Hvis du skulle vælge at lytte til en CoinJournal-podcast, så synes jeg at det burde være denne – at komme ind på en række vigtige emner med en intelligent og ærlig gæst var virkelig underholdende, informativt og ikke mindst tankevækkende. Tidsstemplerne er angivet i Spotify-beskrivelsen, hvis du skulle foretrække at lytte til bestemte dele af podcasten angående Fantom / kryptovaluta / inflation / politik / fremtiden osv.
Rigtig god fredag.
Linket til podcasten er her på Spotify. YouTube følger snarest.