Jeg synes altid at det er interessant, når folk, der er meget dygtige indenfor deres respektive områder, begynder at blive interesserede i kryptovaluta. Catherine Tucker, der er Sloan professor i ledelse og marketing ved MIT Sloan er et eksempel på en af disse personer Sloan.
Jeg stødte på hendes fremragende akademiske artikel, Antitrust and Costless Verification: An Optimistic and a Pessimistic View of the Implications of Blockchain Technology fra 2018, som er langt forud for sin tid, men stadig utroligt relevant den dag i dag. Hun antager faktisk her, at hendes akademiske kolleger på daværende tidspunkt mente, at de digitale valutaer blot var noget i retning af et “modefænomen”.
Da jeg satte mig ned for at interviewe Catherine i forbindelse med hendes artikel, såvel som ændringer i landskabet siden artiklen blev skrevet for fire år siden, så lykkedes det mig at få nogle svar på nogle af de emner, som jeg var nysgerrig efter at vide mere om.
CoinJournal (CJ): Det var et temmeligt tidligt tidspunkt at skrive en akademisk artikel om kryptovaluta tilbage i 2018 – hvordan kom du for første gang ind i krypto, og besluttede dig for at skrive artiklen? Hvad var den umiddelbare reaktion fra dine professionelle kolleger?
Catherine Tucker (CT): Som forsker begyndte jeg at arbejde med spørgsmål om kryptovaluta økonomi tilbage i 2014, da jeg var en del af det team, der hjalp med at køre MIT bitcoin-eksperimentet, hvor vi gav $100 i bitcoin til hver MIT-bachelor studerende.
På daværende tidspunkt mente mine akademiske kolleger, at de digitale valutaer blot var noget i retning af et modefænomen.
CJ: Har din holdning i forbindelse med effekterne af blockchain-teknologien ændret sig siden 2018?
CT : Nej. Selvom jeg dog tror, at langt flere nu forstår, at blockchain ikke er det samme som bitcoin.
CJ: Ville du have forventet, at den formelle regulering omkring kryptovaluta tilbage i 2018 ville være nået længere på nuværende stadium, både med hensyn til antitrust og andre områder?
CT : Jeg mener, at reguleringen indtil videre har været for langsom og bagudskuende. Jeg tror stadig, der er mere arbejde at gøre med hensyn til at udvikle love, der afspejler kryptovalutaernes natur i stedet for at være love, der forsøger at få kryptovaluta teknologierne til at fungere på samme måde som tidligere teknologier.
CJ: Et område, jeg umiddelbart tænker på, når jeg læser din (udmærkede) artikel handler om de centralbankudstedte digitale valutaer (CBDC’er). Den magt som dette ville give enten en stor virksomhed (f.eks. Apple, Google) eller en regering, kunne potentielt være enorm – har du nogen tanker om dette, og især set fra et antitrust-perspektiv?
CT : Jamen, centralbankerne er allerede ansvarlige for fiat-valutaer! Og vi går på kompromis med enhver form for markedsstyrke til fordel for afvejninger om stabilitet og troværdighed. Jeg tror ikke, at det vil være anderledes her. Jeg tror også, at på grund af de lave omvekslingsomkostninger, så er det usandsynligt at enhver teknologivirksomhed, der sponsorerer kryptovaluta, vil have en væsentlig markedsstyrke i en traditionel økonomisk forstand.
CJ: De store teknologivirksomheder har fået endnu mere magt de seneste par år. Tror du stadig, at blockchain-alternativer teoretisk set vil kunne tilbyde mere demokratiske platforme og påvirke den voksende antitrust, som du diskuterede i artiklen i 2018?
CT : Blockchain vil ved at gøre tingene mindre fysiske og mere digitale reducere omstillingsomkostningerne, hvilket er den traditionelle kilde til markedsstyrken. Så jeg fortsætter med at være optimistisk her.
CJ: Du skrev også om åbne kildekoder, og hvordan dette er en nøglefaktor vedrørende blockchain-platforme og antitrust, men mener du, at en masse af de eksisterende svindelforetagender er et resultat af, at simple copy-paste forks fra de eksisterende blockchains er så nemme at oprette op?
CT : Jeg mener, at kryptovaluta som et teknologiområde har været usædvanligt i forhold til den mængde af svindel, der har eksisteret. Jeg tror, det er kombinationen af så mange investeringer, nye uafprøvede teknologier, og at der har været usædvanligt høje afkast i forhold til andre sektorer af økonomien. Denne kombination har desværre ført til en række tilfælde af svindel. Jeg mener dog ikke, at dette nødvendigvis afspejler, hvor let det er at snyde eller ej.
CJ: Siden du skrev denne artikel, så har decentraliseret finans (DeFi) ankommet med på scenen i 2020 med et brag. Kunne dette have store konsekvenser for potentiel antitrust og den kontrol, som de helt store institutioner i øjeblikket har over de finansielle markeder?
CT : Jeg er begejstret for decentral finansiering. Hvis du tænker nærmere over det, og især i økonomier udenfor USA, så har traditionel bankvirksomhed en tendens til at være usædvanligt koncentreret, og at der er store skifteomkostninger ved at forlade en bank. Som bevægelse lover decentraliseret finans at ændre dette koncentrationsmønster.
CJ: Du skrev i artiklen, at “mens markedet stadig træder sine barnesko, og at der i øjeblikket ikke findes et kryptovaluta- eller blockchain-projekt med en egentlig og meningsfuld markedsstyrke, så vil nogle af projekterne i stor skala dog have tilstrækkelig markedsandel til at påvirke priserne og forbrugernes velfærd”. Tror du, at Bitcoins store forspring med hensyn til indflydelse og markedsværdi ikke udgør en meningsfuld markedsstyrke givet møntens evne til at påvirke markederne på alle andre kryptovalutaer?
CT : Nej. Jeg tror, at Bitcoin som first mover i en sektor, hvor der er uafprøvede teknologier, har haft en fordel i forhold til at tiltrække opmærksomhed. Jeg er ikke bekendt med nogen omstillingsomkostninger, der især ville betyde, at dens store markedsandel ville være ensbetydende med en monopolmagt. Som mange af de handlende allerede ved, så er det ganske nemt at skifte mellem bitcoin og en af møntens konkurrenter.